#43 Mandags intervaller

Jeg har aborteret

Min følelsesmæssige rutsjetur er langt fra færdig, og jeg tror stadig ikke jeg er helt med på, hvad der er sket. Mit hovede er fyldt med en masse tanker, og jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal tackle det hele. Jeg tror på, at uanset hvornår i graviditeten, du mister, så påvirker det dig. Og ja, det har påvirket mig. Jeg vil gerne dele det med jer, da jeg gerne vil bryde tabuet, hvis det er der, og fortælle min oplevelse. At fortælle det, hjælper mig også med at bearbejdere hele processen.

To streger. Den ene svag, men det samme skete, da jeg var gravid med Theodor.
Det var alle 14 test (jep, så mange endte jeg med at tage!) da jeg fandt ud jeg var gravid med ham.

Jeg var gravid i uge 6, en planlagt graviditet. Vi har prøvet de sidste måneder, og så lykkedes det. Vi var så glade, da vi så de to streger på graviditetstesten d.16/6, og fyldt med forhåbninger og glæde. Jeg var enormt træt, havde hovedpine og kvalme. Et par dage efter, jeg havde taget testen, skulle jeg til Kbh, og besluttede mig straks for at tage forbi Lille Liv for at få foretaget en tidlig scanning. Desværre var det lige tidligt nok (man ikke kunne se noget), knap uge 5, og jeg blev sendt hjem og måtte komme igen, så snart jeg kunne. Derfor besluttede jeg mig for at tage et lynvisit til Kbh i fredags, en uge efter første forsøg på tidlig scanning, i håbet om at være knap 6 uger henne, og hvor man så ville kunne se en lille prik på et scanningsbillede. Det var en 6 timers rejse for 3 timer i Kbh, men jeg måtte af sted. Jeg havde på fornemmelsen, at der var noget galt, fordi jeg ikke havde ømme bryster og nu kun var træt. Min søde veninde Jeanne tog med, da Patrick ikke kunne nå det, og jeg var så nervøs og mit hjerte hamrede afsted, mens vi sad i venteværelset. Men endnu en gang kunne sygeplejersken intet se, og jeg blev sendt hjem igen med et tungere hjerte. Lille Liv ville have mig videre til blodprøver, for at få tjekket mit HCG niveau, og for at tjekke om jeg var gravid uden for livmoderen. Puha det var en lang tur hjem fredag, og så skulle jeg vente hele weekenden til at få taget blodprøve mandag og onsdag. Blodprøverne skal tages med 2 dages mellemrum, fordi HCG niveauet stiger for hver dag, hvis man er gravid, og falder, hvis man ikke er.

Lørdag begynder jeg at bløde, mens jeg var ved at gøre mit nye lokale rent og endda en time før vi skal til 30 års fødselsdag. Jeg var slet ikke sikker på, om jeg skulle tage til fest eller ej, men af sted det kom vi og hyggede os hele eftermiddagen, og så tog jeg hjem med Theodor kl.20. Smed mig på sofaen og gik tidligt i seng. Jeg trøstede mig selv med, at man godt kan bløde under graviditet, og endda også have menstruation. Men da jeg står op søndag morgen og går på toilettet, bløder jeg kraftigt. Rigtig meget, og der kommer også en stor klump. Det var så ubehageligt, og jeg blev rigtig ked af det. For en sikkerhedsskyld ringer jeg 1813. Jeg har ikke feber eller voldsomme smerter, så sygeplejersken vil have mig til at slappe af, ligge mig på sofaen med en god bog. Men det var slet ikke, det jeg havde brug for. Jeg tuder ud i armene på Patrick, og så snører jeg løbeskoene og løber en tur. Det var det, jeg havde brug for. Resten af dagen er vi på stranden med familien, og det var kun dejligt at få talt med dem om det hele.

Mandag morgen skynder jeg mig i min pause mellem kl.9-10 forbi hospitalet for at få taget blodprøve, og får senere svar på, at den er meget lav (27 IU/L). Og i dag var jeg også forbi til blodprøve nr.2, som viser et endnu lavere IU/L, nemlig 10. Det og qva jeg har blødt betyder, at jeg har aborteret. Og jeg bløder forsat, det kommer ligesom i bølger. Lige pludselig kan jeg bare mærke, at nu skal jeg på toilet, og så kommer der en ordentlig omgang blod og lidt klumper.

Få af mine tætte veninder har været en kæmpe støtte, og det samme har Patrick og min familie. Og jeg ved godt, at det er naturens måde at gøre tingene på, da der højst sandsynligt har været noget galt med fosteret. Men derfor gør det ikke sorgen mindre eller følelserne mindre. Det har og er virkelig ikke rart at bløde så meget, og mærke og se klumper komme ud af en selv. Men det er nu en gang, det der er sket, og vi kæmper videre. Jeg tror, der sidder mange derude, der har oplevet det samme, og derfor vil jeg gerne dele min oplevelse og min sorg. Lige fra du ser de to streger på graviditetstesten bliver din krop pumpet med hormoner, og dine tanker og forestillinger kører af sted med 110 km/t. Derfor er det helt normalt at blive ked af det og påvirket af situationen.

Hvis du har været igennem det samme, hvis du har mistet, uanset i hvilken uge eller hvis du har mistet et barn efter du har født, så føler jeg med dig og deler din sorg. Det er hårdt, ubeskriveligt hårdt, men du er ikke alene. Langt fra <3

Jeg forevigede også mine knap 5 uger henne med et mavebillede. 

Jeg prøvede at holde humøret oppe efter scanning i fredags. Jeanne min veninde hjalp, fik mig til at grine og snuppede et fint billede af mig. Stadig med håbet om liv i maven.

44 kommentarer

  • Mette

    Jeg er virkelig ked af at høre du har aborteret💔 det er virkelig hårdt uanset hvor langt man er henne. Jeg har prøvet det 3 gange, sidst var ret tidlig i graviditet ca uge 6 efter adskillige blodprøver hvor hcg tallet var lavt men steg lidt, og derefter faldt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    4 år siden jeg havde en spontan abort her, og der er endnu ikke kommet en baby vores vej. Du er bestemt ikke alene ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Jeg har på et år mistet 5 gange. Hvortil vi gik videre til fertilitetsbehandling. Og har idag en skøn datter på snart 4 år. Vi var også i behandling for barn nr.2 men efter at midste to gange, valgte jeg at sige stop. Jeg kunne ikke holde til alle de nederlag og at skulle samle sig op igen hele tiden for at finde håbet måned efter måned. Så i dag priser jeg mig lykkelig over jeg har fået mit største ønske opfyldt. Nemlig at få en pige. Håber for jer i snart har en lille ny på vej

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Lea. Det lyder også hårdt, og jeg kan fuldt ud forstå dig. Tanker herfra <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia Sørensen

    Årh søde Line hvor er jeg ked af at læse hvad i har været i gennem .
    Kæmpe kram herfra ❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Hej Line. Jeg har også prøvet at miste da jeg var 2,5 mdr henne. Det var så hårdt men jeg blev heldigvis hurtig gravid igen og har idag to dejlige børn på 1 og 2år❤️Så er sikker på at der ikke går lang tid før du igen har to streger på pinden ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hej Line ❤️
    Du er bestemt ikke alene, sender en masse kærlighed jeres vej. Selv mistede jeg i uge 10, dog uden nogen tegn, det var til en tidlig scanning, at det viste sig, at der ikke var hjerteblink. Jeg har derfor haft en MA, og fik fosteret fjernet på Skejby. Det er frygteligt at miste sent såvel som tidligt, og den sorg kan ingen tage fra en. Jeg ønsker jeres lille familie alt det bedste ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Hej Line. Kan sagtens sætte mig ind, i hvordan du har det lige nu. Prøvede det selv inden vi fik vores datter Kaya , som er på alder med Theodor. Vi stod med en positiv graviditets test. Men pludselig en dag begyndte jeg , at bløde. Var oppe og blive scannet og det viste sig , at jeg havde aborteret. Jeg var ikke så langt henne men uanset om man er 3 uger eller 2 mdr henne gør det lige ondt. Stort knus og tanker til dig og din familie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Stine. Ja det gør nemlig ondt og det er bare helt okay at være ked af det. Tanker herfra 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Kære Line.
    Er ked af at høre om jeres tab – ved præcis hvordan det føles. Jeg havde en abort før vi fik vores søn. Vi havde prøvet på at blive gravide i over 2,5 år, og så var der gevinst. Men 1 uge efter jeg testede positiv begyndte jeg også at bløde, blev scannet, sendt til blodprøver og aborterede. ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sascha

    Jeg føler absolut med dig og sender dig/jer en masse varme tanker. Jeg har selv været igennem det 3 gange, og det føles lige svært og uretfærdigt hver gang 🙁
    Det er et rigtig godt indlæg, som gør man ikke føler sig alene, hvis man er igennem det samme.
    Mange tanker til jer og jeg lover man kommer igennem det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikoline

    TAK♥️ Fordi du deler! Jeg føler med dig.
    Er faktisk i skrivende stund selv ved at abortere – for 2. gang! Jeg havde en spontan abort i april – fuldstændig ligesom du beskriver. Jeg blev gravid igen. Testede positivt i juni. Var til en tidlig scanning for 14 dage siden. Knap 5 uger alt så ud som det skulle. Til endnu en scanning i tirsdags – der skulle så være et foster og hjerteblink. Det var der ikke. Fostersækken var vokset til dobbelt størrelse, men intet liv. Alle symptomer var der! Jeg følte mig SÅ gravid. Blev sendt til en anden afdeling på sygehuset. Blev sat i gang med en MA. Og det er 100 gange værre end i april. Jeg havde ve-lignende smerter tirsdag aften og så startede blødningen. I morgen er der tjek på sygehuset, hvor jeg skal møde op fastende for at være klar til en evt. udskrabning.
    Fuldstændig sønderknust over endnu en abort ! Hold op hvor jeg bare ønsker en lillebror eller lillesøster til vores snart 3 årige søn. 🤞🏼♥️ Håber det snart lykkes – både for jer og os!
    PS: hvor uretfærdigt det end lyder, så er det virkelig rart at vide, at man ikke er alene i det her. 😢
    Tak fordi du deler – ønsker jer alt det bedste!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Nikoline. Åh, det er jeg ked af at læse, tusind tanker og kram herfra. Du er absolut ikke alene, langt fra <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanne

    Sødeste musse, en masse tanker og kærlighed til dig ♥️♥️♥️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Er virkelig ked af dit tab og ja det er ubeskrivelig hårdt. Jeg har nu 4 tab i rygsækken 🙈 og har mistet håbet om at blive mor til nummer 2

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Kære Line❤️ Du er ikke alene
    Jeg mistede min søn i uge 24+0 for 4,5 mdr siden. Lægerne kunne ikke rede ham, så han fik sov ind i mine arme..
    Tak fordi du deler – vi skal bryde det tabu som følger med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hej Line.
    Kæmpe kram til jer! Det er en svær tid i går igennem. Jeg mistede min lille pige i uge 22 i starten af året og har haft rigtig svært ved at mange ikke vil spørge ind eller tale om det, fordi de er bange for at gøre mig ked af det. Så tak for at du deler din historie. Det er med til at vise.at det er okay at tale åbent om sorg ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Louise. Selv tak. Jeg synes det er enormt vigtigt at italesætte det at miste, uanset hvornår og hvordan. Et tab er et tab, og det skal man have lov til at være ked af, hvis man har det behov.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Det er jeg så ked af at høre. Jeg kan godt forstå, at du er ked af det 😔 Stort kram til dig. Og tak for at dele noget så sårbart – det er stærkt 😘😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Stort kram. Sorgen er stor også selv om man ikke er langt henne, jeg mistede i uge 11, ell det viste sig at fostret var gået til i uge 8 første gang jeg var gravid. Det tog klart længere tid at komme sig over for mig end for min mand. Nu har jeg 2 puger og er gravid med nummer 3(som kommer til august), jeg tænker ind i mellem stadig på at jeg mistede, men jeg husker mig også på at så ville det ikke være de børn jeg har nu som jeg havde haft og dem ville jeg ikke bytte for noget i verden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Signe. Stort tillykke, både med dine 2 piger og nr. 3 på vej 🙂 Og tak for dit kram.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hej Line du er ikke alene jeg har mister 3 gang 😓😢 først gang i 18 uge men den lille dreng havede rygmavbrok 😢😢 så sku ha sedder i kørestol og ikke kun noget selv så Helle aborter en at sku ha et sygt barn selv om det er hård de 2 men vi prøvet igen og har i dag en pige på 13 år da vi prøvet igen efter 4 år Mister jeg 2 gang i gen det svært men i 2010 fik vi Os søn

    😉🤗

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Maria. Puha, det lyder hårdt, men dejligt med de børn du har fået <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Så meget kærlighed din vej – jeg ved om nogen hvor hårdt det er at miste.
    Jeg har været gravid 15 gange og har fået 3 børn. Dvs 12 aborter – alle spontane på nær 1, som var medicinsk.
    Senest havde jeg en forfærdelig abort tilbage i november, som tog mig 5 måneder at komme mig over – min krop blødte og blødte.
    Det startede en tidlig morgen jeg vågner og kan mærke der er noget galt. Går ud på toilettet og såvælter det mildest talt ud af mig og stopper ikke igen. Ender med at tage på akutmodtagelsen da jeg blir så dårlig over alt det blodtab. Og ja, havde aborteret – igen!!!!
    Jeg håber det snart lykkedes for jer igen – her prøver vi stadig på en bebs.
    ❤️❤️❤️❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Marie. Hold da op, tusind tanker din vej <3 Men hvor dejligt med 3 børn 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Mange kram og varme tanker til dig ❤️ Det gør mig ondt på jeres vegne 😔

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sisse

    Puha, kæmpe kram til dig ❤ uanset hvornår man aborterer har man mistet en drøm om et nyt liv og det gør ondt. Jeg ønsker jer det bedste ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hvor er jeg ked af det på jeres vegne! Jeg ønsker jer alt det bedste og sender et stort virtuelt kram i din retning ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#43 Mandags intervaller