#39 Mandags intervaller

Når man er mor til en hysterisk tumling

… eller bare mor til en meget temperaments fuld 1,5 årig dreng? Jeg ved det er en fase, det behøver du ikke skrive til mig. Jeg ved også, at det er helt normalt. Men puha, hvor synes jeg det er hårdt, når jeg føler, jeg konstant skælder Theodor ud.

Theodor er snart 1,5 år (til april), og han har altså krudt i røven, og er total frygtløs. Selv hans dagplejemor kalder ham kravle-Theodor, fordi han er overalt. Det er så fedt, at han er fyldt med energi og gå-på-mod, og det vil jeg bestemt ikke tage fra ham. Han er også meget glad, smilende og åben for mennesker, og det elsker jeg virkelig ved ham. Men han hører slet ikke efter, og hvis man skælder ham ud, praller det hurtigt af.

Selvom han ikke er god til at høre efter,
så elsker jeg ham stadig ekstremt højt, og de bedste krammere og kys, dem får jeg fra Theodor 🙂

I den her uge er der vinterferie her på Bornholm (det følger altid fastelavn, uge 10), og jeg er hjemme med Theodor, fordi hans dagplejemor holder ferie. Han kunne godt have været i gæstepleje, men fordi jeg først starter nye hold i næste uge, valgte vi at have ham hjemme. Og det er nu dejligt at være så meget sammen igen, men bestemt også hårdt. For der skal ske noget. Vi bor også meget småt, så det er lidt begrænset, hvor meget vi kan tumle rundt, løbe og lege. Så jeg prøver at finde på noget hverdag til formiddag, mellem kl.8-12 og igen til eftermiddag mellem kl.16-18. I går var vi på lossepladsen, handlede ind og ordnede en masse, og legede hjemme. Og lige igår prøvede Theodor mig virkelig af. Han smed og kastede med sit legetøj, hamrede ting ned i sit køkken, og smed sig på gulvet og skreg flere gange, når jeg sagde noget til ham eller tog tingene fra ham. Han græd meget, følte jeg, og det gjorde mig simpelthen så ked, at skulle skælde ham så meget ud. Men jeg ved, jeg er nødt til at stå fast for at vise ham, hvor grænsen går. Det er bare en udfordring, men med garanti første skridt mod god opdragelse. Men hvad er god opdragelse? Hvordan sikrer jeg mig, at jeg opdrager min søn til at blive sød, hjælpsom og likeable?

I dag var vi sammen med nogle veninder og deres børn, og det var en ren fornøjelse, især for Theodor. Der var masser af plads, han løb rundt og legede, og var så dejlig glad. Han endte med at få helt røde kinder, og sov kort i bilen, da vi kørte hjem kl.11 (han sover først ved 12 tiden). I morgen tænker jeg vi skal i svømmehallen og på biblioteket, torsdag skal vi besøge min mormor og farmor i Nexø, og fredag håber jeg på godt vejr, så vi kan komme ud et sted 🙂

2 kommentarer

  • Camilla Jensen

    Søde Line!! Du gør det skode godt! Selvfølgelig bliver din dreng sød, hjælpsom og alt mulig andet godt 🙂 Du skal bare fortsætte med at være et godt eksempel, så gør han jo alt, hvad han ser dig gøre.. Hilsen lærerinden 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#39 Mandags intervaller