Ultimativ guide til de bedste træningstights!

“Line, hvordan går det med jeres nattesøvn?”

Jo nu skal du høre: det går faktisk bedre. Af frygt for at jinxe noget, som jeg lidt føler altid sker, når jeg skriver eller fortæller om noget der går godt, ja så sover vi nu endelig om natten. Altså Patrick han har hele tiden sovet, da han ikke vågner så let som jeg gør, haha. Men Theodor og jeg, vi får mere søvn end vi har gjort før.

Træt, træt, træt…

Når jeg lige søger på bloggen, så har jeg virkelig også skrevet mange indlæg om søvn eller mangel på samme. Men det er altså også bare møg hamrende hårdt, når man ikke får sin søvn, og samtidig føler, at alle andre med baby på samme alder, bare sover rigtig godt om natten. Og jeg er virkelig ikke fan af udtrykket “sove igennem”. Puha.

Der skulle gå 15 mdr. før Theodor sov mere end 4 timer i streg om natten. Derfor føler jeg også, at det er vores tur til endelig at få lidt mere nattesøvn 😉 Nu bliver Theodor puttet ved 19:30 tiden og sover til kl.5-6 stykker, hvor Patrick står op. I og med Theodor ikke har noget værelse og hans seng står i vores repos rum ved trappen, så vågner han nok let af at lys osv. bliver tændt. Men så længe han sover hele natten, så står jeg gerne op kl.5!

D.30/1 skrev jeg indlægget ‘træt, træt, træt’ og fik nogle gode råd, både her på bloggen og på IG. De råd betød, at vi ændrede putte rutinen til, at Theodor nu får lidt grød lige inden vi børster hans tænder og bliver puttet. Og så bliver han lagt i egen seng og ligger ikke hos os først.

Jeg havde godt tænkt, om han mon var lidt sulten når vi puttede ham, og længe overvejet at give ham lidt mad inden sengetid. Men noget andet jeg ikke havde tænkt på, var den tryghed han oplevede ved at ligge hos os, mens vi sang for ham og derefter lagde ham i egen seng. Det kunne være med til at gøre ham ked og utryg, hvis/når han vågnede midt om natten. Og allerede første aften, han fik grød og blev lagt i egen seng med det samme, sov han langt bedre hele natten. Derfor er det lige nu, det der virker for os, og giver os en bedre og længere nattesøvn. Håber rådene kan hjælpe dig, hvis du står i samme situation, som vi gjorde 🙂

Theodor sover middagslur fra ca. kl.12:30/13-15:30/16, hvor han bliver hentet af Patrick, d
er ofte lige må vække ham 🙂 Og se lige hvor sød han ser ud, lille mus.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ultimativ guide til de bedste træningstights!