Wok! Nem opskrift, når det skal gå hurtigt og være sundt

Træt, træt, træt…

Åh, altså. Jeg er SÅ træt. Og det er bestemt ikke for at virke som en sur kælling eller bitter mor, men hvor ville jeg dog blive glad, hvis vi begyndte at sove bedre om natten. Alle dage har Theodor ikke sovet særlig godt om natten. Og tro mig, vi har prøvet alt muligt. Rigtig mange kommer også med gode forslag og råd på min Instagram, men jeg tror ikke helt man kan sammenligne de små med hinanden. Hvad der virker for dig og dit barn, virker måske ikke for os og Theodor. Men jeg er taknemmelig for alle råd og beskeder jeg får, fordi jeg så ved, at jeg ikke er alene. Vi er MANGE der ikke sover og har en tumling, der ikke sover igennem. (Åh hvor jeg faktisk hader det udtryk; sove igennem, haha!)

Træt med træt på

Theodor er snart 1,5 år (om 3 mdr.) og jeg havde da håbet, at han på nuværende tidspunkt sov bare 8-10 timer i streg. Det har han gjort 2 gange: første gang for et par uger siden, og anden gang sidste lørdag, da han sov hos mormor & morfar. Og ellers ser vores aften og nat sådan her ud:

  • 17:30-18:30: Spiser vi aftensmad
  • 19-19:30: Theodor bliver puttet her omkring. Har han sovet en kort middagslur og stået op kl.14:30-15 er han træt lige omkring 18:30-19. Nogle gange tager det 15 min. at putte ham, men oftest 30-40 min. før han falder til ro. Vi skiftes til at putte ham: han ligger hos en af os på vores bryst, mens vi synger for ham. Når han så er faldet til ro og halvt sover, bliver han båret ind i hans egen seng. Den står ikke på vores værelse, men lige ved siden af.
  • Theodor kan vågne ved 23-24 tiden, hvor han skal have sin sut og ligges ned igen. Det samme sker oftets igen ved 2-3 tiden. I en periode omkring jul nægtede han at sove igen, og så var vi vågne i 2 timer. Føj det var hårdt og stod på i nogle uger.
  • Theodor vågner mellem kl.04-05, hvor jeg først prøver at give ham sutten og ligge ham ned igen i hans seng. Det sker sjældent, men nogle gange, sover han videre. Vil han ikke det, tager jeg ham op og med ind i vores seng. Jeg siger ingenting, er bare stille for at signalere, at vi ikke skal op, og at det stadig er nat. Sker det, at han sover videre hos mig eller mellem Patrick og jeg, er det bare FEDT! og så sover han til kl.05:30-06:30. Men ellers synes han bare, at vi skal op, og kegler rundt med arme og ben, og svinger rundt med hans nusse. Det får jeg til sidst nok af, og så står vi op. Patrick skal op kl.5 i hverdagene, så de fleste morgener står vi op samtidig med ham.
  • Hvis Theodor står tidligt op, altså inden kl.5:30, får han en kort lur på 30 min. ved 7 tiden. Hvis han sover til efter 5:30, fx kl.6, så behøver han ikke nogen morgenlur, for så kan han godt holde sig vågen i dagpleje til omkring kl.12:30.
  • Theodor bliver puttet ved 12:30-13 tiden i dagplejen, og sover lige nu ca. 3 timer. Han bliver hentet kl.16, hvor han som regel er oppe og igang med at få en eftermiddagssnack.

Sådan ser et døgn ud lige nu ift. lur og (manglende) nattesøvn. Mange skriver, at han måske sover for længe til middag, andre at vi skal droppe den første lur. Men han kan simpelthen ikke holde sig vågen fra kl.04:30 til 12:30. Eller at vi skal lade ham sove så længe som han nu vil til den første lur. Og til sidst råder flere mig til, at give ham grød lige inden han skal sove, for at sikre, at han er ordentlig mæt. Det er jo forsøget værd 🙂

Selvom vi ikke får meget nattesøvn, er humøret altid højt!
Det er vigtigt for mig, at vi får en god dag uanset hvad 🙂

2 kommentarer

  • Maria

    Åh, kender det alt for godt, du er bestemt ikke alene! 🙋🏻‍♀️ Du er sikkert lidt træt af alle de gode råd, og det forstår jeg også godt, for det er nemlig ikke altid at den ene ting virker for alle børn – men vil bare lige sige, at vi har haft stor succes med at have en lille smoothie eller grød (dem man kan købe til børn i alle supermarkeder, som de nemt selv kan spise af) stående klar til den rigtig tidlige opvågning – og så plejer vores pige Clara, på samme alder som din dreng, faktisk bare lige hurtigt at spise den, og så ligge sig ned og sove videre mellem 1-2 timer mere. 🙂 Hendes søvnmønster ligner nemlig meget det du beskriver! Vi har også fundet ud af, at hendes opvågninger skyldes at hun vil ind og sove ved os. Når hun vågner i sin seng, spørger vi hende: “vil du ind og sove hos os?”, “Ja!” 😂 Det er nu meget sødt.
    Det med smoothie er jo et forsøg værd, hvis I gider prøve det af. 🙂
    I er seje!
    Kh Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Maria. Det er sødt 😉 Theo sover også nogle gange videre inde hos os, men flest gange har han bare en fest og vil op. Men nu lige nu prøver jeg med lidt grød lige inden han skal sove for at være sikker på, han er godt mæt. Men tak for tip 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Wok! Nem opskrift, når det skal gå hurtigt og være sundt