Bobles til de små!

Hvordan er det at være på barsel?

Min (lange!) barsel er slut, og jeg har nu været igang med på fuldtid i 2 uger. Det er både vildt fedt, men samtidig også utrolig underligt. Fordi det føles stadig ikke helt rigtigt at aflevere Theodor i dagpleje hver morgen ved 8 tiden, for så at kunne tage på arbejde. Det er sådan lidt ambivalent, det der med at give sit barn til en anden, som har det fulde ansvar for ham i løbet af dagen. Men vi har den sødeste dagplejemor, som Theodor virkelig nyder at være hos. Det er dejligt!

Men tilbage til det der barsel. Jeg tror, jeg har haft mine foredomme og forestillinger om, hvordan det er at være på barsel. Og jeg tror, at mange (mænd?!) ofte tror, det kun handler om kaffe, kage, og en sludder for en sladder med de andre barselsmødre på diverse caféer. Men hey, ved du hvad? Det er det fandme bare langt fra.

‘Jeg tager sku hatten af for min kæreste, der har gået hjemme med ham i 10 mdr.’

Nu kan jeg jo kun tale om at være på barsel som selvstændig. Det har krævet sit og har været en udfordring. Når jeg ser tilbage på den første tid, så ville jeg ønske, jeg havde sagt til mig selv: absolut INTET arbejde de første 3 måneder. Men sådan er det, og det er en erfaring rigere, som jeg har gjort mig. At lancere ny hjemmeside en uge efter fødsel, var måske også liiige optimistisk nok. Når og hvis vi får en 2’er, så skal jeg i hvert fald ikke arbejde de første 3-4 måneder. Jeg er også sikker på, at både online klienter og personlige træningsklienter, kommer igen, når jeg vender tilbage 🙂

Men hvordan er det at være på barsel? Det er fantastisk. Selvom det er hårdt og du er på 24/7, stresser rundt og aldrig ved hvor lang tid du kan træne, tage bad, sove, slappe af, arbejde, gøre rent, handle osv. mens baby sover, så er det en gave. Det er en gave at være sammen med dit barn i den første tid, og jeg er utrolig taknemmelig for de 14 måneder, jeg har gået hjemme og været sammen med Theodor. Hvis du er gravid eller lige har født, og måske allerede er træt af at høre andre sige; ‘NYD den første tid, det går så stærkt!’, så er jeg ked af at sige det, men den er god nok. NYD DET og slap af. Du når det hele, alt tager den tid, det nu tager. Jeg husker selv, jeg var så træt af, at alle havde travlt med at fortælle mig, at ‘tiden flyver af sted og pludselig er din barsel slut’. Det følte jeg ikke i starten, men det kan jeg godt se nu. Derfor: NYD det og nyd din baby <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bobles til de små!