Fordele ved at flytte fra lejlighed til hus

Ulemper ved at flytte fra storbyen

I foregårs skrev jeg om fordelene ved at flytte fra lejlighed til hus. Men selvfølgelig er der også ulemper ved vores flytning, især fordi vi flytter fra storbyen til en lille ø. Det bliver uden tvivl en hel anden hverdag end den vi er vant til nu.

Hvis jeg skal være helt ærlig, ser jeg kun 2 ulemper:

  1. Den aller største ulempe er afstanden, der kommer til mine veninder og venner. Jeg har gennem mine 11,5 år i København fået nogle få, men tætte veninder, som jeg kommer til at savne ubeskriveligt meget. Nogle af dem har jeg nærmest set dagligt, og de betyder meget for både mig og Patrick, men også Theodor.
  2. Den anden ulempe er træningsfaciliteter. Både Patrick og jeg træner i Norce Crossfit flere gange om ugen, og på Bornholm er der desværre (ikke lige nu!) samme mulighed. Der findes kun et sted, som har samme udstyr, som Norce, men det ligger 30 min. kørsel fra, hvor vi skal bo og har ikke faste åbningstider (hvilket er ret upraktisk når alt skal planlægges ret meget). Måske du synes det er lidt overdrevet, at jeg synes det er en ulempe, men træning har været en del af mit liv i flere år, og har været det både under min graviditet og siden Theodor blev født. Det er også en stor del af Patricks hverdag, og vi prioriterer begge at få trænet. Derfor har vi store drømme, når det kommer til træningslokale, og jeg håber det snart kan blive en realitet! Mere om det på et andet tidspunkt 🙂

Theodor er også vild med at være i Norce Crossfit. Han elsker at løbe rundt, lege med nogle af redskaberne, men vil aller helst spise proteinbar og drikke energidrikke, haha!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fordele ved at flytte fra lejlighed til hus