Alle de dårlige undskyldninger for at skippe træning

Barn nummer 2?

Jeg ved ikke, hvor mange gange vi har fået spørgsmålet: hvornår skal Theodor være storebror? Jeg tror allerede, vi fik det da han kun var et par måneder gammel, og her tænkte jeg bare, ‘shit man, må vi lige nyde vores første barn og lære at være forældre?’

Nogle gange føler jeg, at andre har så pokkers travlt på ens vegne. Men selvfølgelig, så er det kærligt ment, når de spørger til barn nummer 2. Men vil vi have flere børn?

Min veninde Linnea tog det her billede, da vi var inde og få lavet en scanning. Det var stadig en vild oplevelse, at se sit eget barn inde i maven.

Ja, det vil vi gerne – hvis vi kan. Jeg har så mange veninder og bekendte, der kæmper med at få både deres første barn, men også barn nummer 2. Og nu havde jeg selv fået af vide, at jeg ville få brug for at få hjælp. Theodor lykkedes dog i første hug, som man siger, og kom ikke som planlagt. Men kan man overhovedet planlægge det at få børn? Ikke hvis du spørger mig.

Var min graviditet planlagt?

Nu er der gået 1 år, og jeg føler nu, at vi godt kan få barn nummer 2. Det første år har været benhårdt. Simpelthen. Der er blevet vendt op og ned på vores liv, hverdag og parforhold. Det har været en kæmpe prøvelse, og jeg synes virkelig vi er vokset med opgaven som forældre.

Jeg håber på, at vi kan få barn nummer 2. Det bliver ikke lige nu, da vi står midt i en flytning og en stor omvæltning. Vi flytter fra storbyen København til solskins øen Bornholm, og skal begge starte op på arbejde i starten af januar og Theodor skal starte i dagpleje. Så må vi se, hvad tiden bringer.

Tanken om at blive gravid og få en kæmpe stor mave igen, er ikke længere skræmmende, men noget jeg glæder mig til. Billedet her er taget få uger før jeg fødte.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Alle de dårlige undskyldninger for at skippe træning