Sådan gik mit CPH Half Marathon!

Skal Theodor i vuggestue eller dagpleje?

Som i nok har læst, flytter vi tilbage til Bornholm til december, og vi glæder os! Theodor bliver 1 år om lidt over 1 måned, og det betyder, at han skal starte i institution. Vi havde fået plads i en vuggestue her på Østerbro fra d.1/10, men fordi han kun kan gå der i 2 måneder, har vi valgt, at lade ham blive hjemme sammen med mig, indtil vi flytter.

Lige nu går vi og krydser fingre for, at Theodor får plads i en vuggestue på Bornholm fra d.1/1, hvor vi begge skal starte op på arbejde. Theodor er skrevet op til både vuggestue og dagpleje, men vi er stadig lidt i tvivl om, hvad vi skal vælge.

Nu spørger jeg jer, kære mødre der læser med, hvad er jeres erfaringer og hvad kan i anbefale?

Theodor med sine første gå-sko! Jeg har skrevet om dem her

22 kommentarer

  • Hej Michelle. Tak for din besked og råd ift. erfaring. Og ja, det vil vi helt klart gøre! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Eva. Tusind tak for din besked, det vil jeg se nærmere på 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Hej Line. (:
    Jeg har to drenge på 3 og 2 år. Da den store skulle starte valgte jeg dagpleje. Og året efter startede den mindste hos samme dagplejemor. At vælge dagpleje til min store dreng har jeg helt klart fortrudt. Han blev ikke stimuleret nok og han kedede sig, selvom de var meget på ture og dagplejemoderen havde masser af sanselegetøj og sanselege indblandet. Men med min mindste søn, har det helt klart været det bedste jeg nogensinde har valgt. Han er en meget stille dreng og hvis han fik lov, ville han konstant sidde på mors skød. Meget indadvendt fyr. Så derfor, ville jeg som Christine skriver, vælge institution udfra hvordan Theo er som person. Held og lykke med det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Hej Line
    Vi er tilflyttere til Rønne og har boet her 1,5 år. Vores søn har gået i Midgården, og hold op hvor er det et dejligt sted! Privat institution oh åben fra 6-18 hver dag. Før det havde vi ham i dagpleje i en kort periode,,men så vidt jeg ved, er dagplejerne herovre også fyldt helt op pga det stigende børnetal 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Nat. Tak for din besked. Det er også en af mine bekymringer ved at vælge vuggestue.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nat

    Vuggestuer kan sikkert i nogle tilfælde være gode, MEN der er slet ikke hænder nok til alle de små søde hoveder der bliver proppet ind sådan nogle steder. Jeg er selv uddannet og har arbejdet i vuggestue og sagde op til sidst fordi jeg synes det er total uansvarligt at man er 3 mennesker til (i nogle tilfælde) 13 børn under 2,10 år – og om eftermiddagen kun 2! Det er langt ude.
    Vælg dagpleje! De er måske ikke uddannede, men børn under 2,10 år har mest af alt brug for omsorg og faste daglige rutiner – og det behøver man ikke være uddannet for at give.
    Pøj pøj med det hele.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Sascha. Tusind tak for din besked 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Carina. Du har helt ret, det er om at mærke efter, og opveje +/-. Tak for din besked og gode råd 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Helle. Tak fordi du følger med, det er jeg glad for 🙂 Lige præcis det du beskriver er en af grundene til, at vi overvejer dagpleje. Tak for din besked og råd 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Lea. Tak for din besked og råd, og jeg tror du har helt ret! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Nina. Du har helt ret, jeg vil også først besøge dagplejen. Den vuggestue vi har skrevet ham op i kender vi til i familien, og har fået den anbefalet. Tak for din besked og gode råd 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Christine. Tak for din besked, det giver god mening! Og jeg tror du har helt ret i, at det handler om hans behov 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej SHeila. Ja, tænker også at en lille vuggestue kunne være godt set i forhold til dagpleje. Tak for din besked og råd 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Marie. Jeg har også selv gået i dagpleje og kan godt følge dig i det med det hjemlige. Tak for din besked og råd 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sascha

    Jeg synes i skal vælge dagpleje, der er mere ro på!
    Jeg er ikke selv mor, men min søster har 4 børn. Det første barn startede i vuggestue men blev flyttet i dagpleje pga. Immunforsvars sygdom. Derefter har min søster aldrig været i tvivl om at alle skulle i dagpleje – for der er en helt anden ro. DERMED ikke sagt, at vuggestue ikke kan fungere. Håber i finder den bedste løsning for jer ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Min datter startede i dagpleje, og skiftede så til vuggestue 7 måneder efter fordi vi skulle flytte. Jeg var rigtig glad for dagplejen – og hun var så god til Agnes, specielt fordi Agnes i starten var lidt sensitiv. Til gengæld blev hun ikke så stimuleret af aldersvarende børn, da hun var 9 måneder ved opstart og dagplejemoderen havde kun 1 anden dreng på 2.5 år. I vuggestuen bliver hun bedre stimuleret, men i starten skulle hun dog også lige vænne sig til SÅ mange børn. Hendes udvikling har taget et kæmpe hop efter skift til vuggestue. Hendes vuggestue ligger i et integreret børnehus, hvor de har fælles legeplads med børnehaven, så hun leger også med ældre børn 👍🏼 Vi har været glad for begge dele på hver sin måde – for os var det en fordel ved vuggestuen at der stadig er vante pædagoger til stede ved sygemeldinger, hvorimod med dagplejer skal de i gæstepasning (i vores gamle kommune var de dog søde til at give os den samme gæstepleje hver gang).
    Mit råd er at føle efter i maven – evt. besøg både dagplejen og vuggestuen inden endelig beslutning for at se hvad der føles bedst for Theo ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Hej
    Jeg følger dig/jer og elsker at følge med.
    Min søn som bliver et år her d. 19/10 – Er lige startet i Dagpleje.
    Det er han tredje uge og allerede efter 4 dage var han der på fuld tid og der har intet været siden.
    Jeg synes det er så dejligt at det er overskueligt for ham og man ved det er den samme som altid står der- når man afleverer 😍
    Vi elsker det og han elsker også at være der.
    Hun laver så mange ting med dem – De er rigtig meget ude og går ture næsten hver formiddag inden de sover deres eneste lange lur til middag.
    De fodrer dyr, ser på traktorer og går rundt ude i naturen og allerede hans udvikling på bare de her par uger har været helt vild.
    Jeg vil helt klart vælge dagpleje, da jeg synes det bånd der bliver skabt til ens dagplejemor er helt fantastisk for børnene. Det er så hyggeligt 😍💙

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Jeg var klart på dagpleje til min datter. Men fandt hurtigt ud af at åbningstiderne ikke ville passe ind i vores hverdag. Der ud over rådførte jeg mig hos min sundhedsplejerske, som sagde at min datter klart ville få mest gavn af en vuggestue, fordi hun var så fremme i skoene, skyldes hendes hurtige udvikling idet hun kravlede som 4,5 mdr og gik som 9 mdr. Og vi har været så glade for vores vuggestue og det er utroligt hvor stor en udvikling vores datter har opnået. Men mit råd er gå efter det i føler for jeres lille dreng og så selv. Det der passer ind i jeres hverdag, det gør tingene lidt mindre stressende

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Vi har gode erfaringer med vuggestue. Personalet er uddannet og der er flere personligheder til barnet. Også ift at stimulere barnets udvikling men også til at se hvis der er noget som ikke går som det burde med barnet. Det er også nemmere for barnet at finde en voksen som det matcher med, og der er andre børn på samme udviklingstrin. I dagpleje kan man sagtens risikere at de er den eneste “lille”, og det kan være lidt ensomt på sigt. Man kan også risikere at barnet og dagplejemoren ikke har kemi, og så skal man evt starte forfra et andet sted. Jeg har dog ingen erfaring med dagpleje. Begge mine niecer har dog gået i dagpleje, og det ved jeg de har været vildt glade for. 🙂 i den sidste ende, er der bedst at besøge nogle potentielle steder og gå efter mavefornemmelsen. 🤗

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Som udgangspunkt synes jeg at erfare at det handler meget om at mærke hvilke behov Theodor har. Er han en dreng der har brug for mere ro eller trives han bedre når der er lidt fart over feltet. Nu hvor han kan gå og kravle så kan han lettere selv komme rundt samt flytte sig fra ting/situationer han ikke har lyst til at være i.
    Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvordan normeringen er i Bornholmske vuggestuer men skulle han have gået i København havde jeg klart anbefalet én dagpleje (jeg er selv uddannet pædagog) her er normering ofte bedre og der er mere ro på. Vuggestuerne i København er ofte højt normeret med få pædagoger/medhjælper hvilket for nogen børn godt kan virke lidt overvældende 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sheila

    Først og fremmest vil jeg sige, at det kommer meget an på barnet. Nogle børn trives rigtig godt med mange andre og med fart over feltet – andre gør igen.
    Jeg arbejder selv i vuggestue, og kan tydeligt se, at nogle af børnene måske havde haft bedre af dagpleje, mens andre nok ville have kedet sig.

    Vi har valgte at gå udenom dagpleje og så kigge på flerbørnsdagpleje og vuggestue. Simpelthen fordi vi synes, at han skal have mulighed for mere end blot én voksen. Flere forskellige voksne giver bare flere muligheder og kompetencer. Istedet for måske kun at kunne musik, er der en der også kan noget med bevægelse og en der kan noget helt tredje.
    Flerbørnsdagpleje ville være perfekt for os. 3 voksne og 8 børn. Men de lukker simpelthen for tidligt her på Amager. Så vi valgte i stedet vuggestuer der virkede små, på den måde huset var delt op, så der ikke herskede så meget kaos som der kan gøre i rigtig mange institutioner. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Klart dafgpleje! Alle mine tre børn har gået/går
    i dagpleje. Jeg er tilhænger af at det er hjemligt og ikke så mange børn. Det er jeg mest tryg ved.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan gik mit CPH Half Marathon!