“Jeg tager sku hatten af for min kæreste, der har gået hjemme med ham i 10 mdr”

Jeg smuglyttede til en samtale mellem 3 fædre, da jeg var med Theodor på Blegdamsremisen (legestue på Østerbro) forleden dag. Først blev jeg en smule harm, men så ændrede det sig ret hurtigt, i den positive retning.
De snakkede om, hvor hårdt det var at være hjemme med deres barn 9-11 mdr), og at de helst var ude og lave et eller andet hver dag. Jeg nåede at tænkte, “så skulle i prøve at gøre det i 10 mdr”! Fordi det nemlig er hårdt at være på barsel, og ikke bare kaffe, kage og hyggelige gåture med de andre mødre. En af fædrene sagde så: “Jeg tager sku også hatten af for min kæreste. Nu har hun gået hjemme med ham de første 10 mdr., og det må have været hårdt”.
JA TAK! Og det er ikke for at sige, at alle fædre ikke sætter pris på, det vi mødre gør eller ikke forstår, at det faktisk er et hårdt arbejde at være hjemme på barsel. Det var bare meget rart at høre det blive sagt højt mellem flere fædre 🙂 Kan i følge mig?
HØRT! Det er lige dele helt vidunderligt og hamrende hårdt at være på barsel! 🙂