Træningsprogram til både fitness og stuen

Det der med at give en baby rigtig mad…

Ja, det kan altså være noget af en udfordring. For tænk nu, hvis han bliver kvalt i maden, hvis han ikke kan få det tygget grundigt med gummerne, og det klumper sig fast nede i halsen? Tro mig, jeg har været ved at skide i bukserne af skræk for, hvordan Theodor ville klare den med det stykke brød jeg proppede i munden på ham. Det har også været ved at gå galt et par gange, men nu går det faktisk rigtig godt, når han spiser sin mad.

‘Det der med at gå fra modermælk til rigtig mad’

Da Theodor var 4 mdr gammel, startede jeg ud med at give ham grød til morgenmad og mos til aftensmad. Han sov stadig rigtig dårligt, og vågnede hver anden time og skulle ammes om natten, så jeg læste mig frem til, at det måske var, fordi han ikke blev mæt nok i løbet af dagen. I samråd med vores SP, startede vi derfor op med med 2 måltider om dagen + amning. Og det fungerede fra start rigtig godt, og hjalp en lille smule på søvnen.

Da han rundede de 6 mdr, var han klar til at få grød til morgenmad og ‘rigtig’ mad til frokost og aften, og lidt mellemmåltider. I startede pumpede jeg mælk ud og tilsatte i hans grød til morgen og i grøntsagsmosen, men det gad jeg ikke ret længe. Derfor ammede/ammer jeg Theodor om morgenen inden han får grød, til frokost og til aften inden han får sin mad. Det fungerer fint for ham og mig, i stedet for at ty til modermælkserstatning (ikke at der er noget galt i det).

Til frokost og aften får han typisk sød kartofler/alm kartofler/pasta, broccoli, kylling/rejer/skinke/pølse. Jeg tilsætter lidt smør til kartoflerne, så han får lidt fedtstof. Til mellemmåltider får han bondebrød med smør eller banan (i starten med leverpostej eller smøreost, men så havde han en kort periode hvor han slet ikke ville have brød), og lidt melon, banan eller fingerchips. Når vi er på farten bruger jeg rigtig tit smoothies fra fx Ellas, gerne dem med grøntsager og/eller gryn, så det ikke er ren frugt. Og Theodor elsker dem! Han kan ikke vente med at få den, så snart han ser smoothien. Og det kan bare ikke gå hurtigt nok, hold op han kan brokke sig og blive gal! Det samme gælder når han ser sin tallerken eller skål, så skal der altså bare serveres mad, NU. Haha 🙂

Sød kartoflerne er kogt godt bløde, pastaen synes han er sjov at holde og putte i munden, men skal deles i mindre stykker, før han kan spise det. Det samme gælder kyllingen, som jeg trævler i mindre stykker. Broccolien også dampen, og det er kun toppen han får.

I starten fløj jeg op og klappede Theodor på ryggen, så snart han gav lyd fra sig og noget sad galt i halsen. Men nu tager jeg det stille og roligt, fordi jeg ved, han godt kan få det op igen. De små har en ret god refluks, og kan sagtens få det op igen (altså, vi taler selvfølgelig ikke store stykker mad!). Mit bedste råd er derfor: tag det roligt og stol på dit instinkt.

I en kort periode var Theodor umulig at give mad. Han vendte bare hovedet væk og fægtede med armene. Så læste jeg et eller andet sted, at de er nogle selvstændige, stædige babyer og vil selv, og et godt tip var at lade dem sidde med gaflen selv eller noget mad, og så made dem. Og det virker ! Theodor får selv lov til at sidde med sin gaffel, så ligger jeg et par stykker kylling, kartofler, grønt eller brød på hans bord, som han selv kan tage op med fingrene eller gaflen, og så kan jeg lidt efter lidt liste mad ind i hans mund, som han fint tager imod. Det har i hvert fald virket for os 🙂

Min veninde viste mig et smart trick: agurk skive med hul til tommelfingeren, så de selv kan sidde og gumle/gnubbe gummerne. Theodor har bare altid gang i det hele på en gang!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Træningsprogram til både fitness og stuen