Vil du se min mave? Den har også deller!

Søndags drømme..

Jeg har mange tanker og mange drømme. Det tror jeg vi alle har, men lige nu drømmer jeg meget – altså ikke drømme som i når jeg sover, men ting jeg går og drømmer om. Der er så meget, jeg gerne vil, og gerne vil gøre for Theodor og min lille familie.

Lige nu er det drømmen om hus og have. Jeg er ufattelig træt af at bo i lejlighed, og slæbe ting ned og op, hver dag og flere gange om dagen. Det er sku trættende i længden, også selvom vi bor på 2. sal., så er det stadig hårdt. Jeg bærer Theodor ned, ofte i sædet til klapvognen, og når vi kommer retur, har jeg som regel handlet, en taske med osv. med op Jeg kan godt lide at gå når han skal sove, så det kan godt blive til 2-3 ture ned og op af trapperne hverdag, plus træning eller løbetur og alle de skridt jeg får gået. Men hey, det er jo gratis træning (hvis man skal se det fra den positive side).

Et hus med god plads og en have, ville lette og gøre hverdagen nemmere. Selvfølgelig følger der langt mere ansvar og vedligeholdelse med, når man ejer et hus, men det vil for mig klart opveje, alt det negative der er ved at bo i lejlighed. Vi er også ved at være trætte af både overbo, underbo og dem ved siden af. Og nu hvor det er blevet sommer og dejligt vejr, så havde det været fantastisk med en have! Til badebassin, solseng, lure i skyggen til Theodor og grill-aftner med gode venner og familie.

‘Hvordan mon vore ssommer bliver?’

Vi drømmer om hus og have, både Patrick og jeg, men hvor vi skal bo henne i landet, er endnu ikke fastlagt. Vi kan blive i vores lejlighed på Østerbro i 1,5 år endnu, så planen er pt at blive her indtil da, og så flytte i hus. Men der er mange ting, der skal gå op i en højere enhed.

Jeg må drømme videre imens jeg er PISSE misundelig på mine veninder, der er flyttet i hus med deres familier eller som er i gang med at flytte i hus. Jeg ved dog, at det bliver min tur en gang i den nærmeste fremtid, og det glæder jeg mig til!

img_2075

Theodor og far chiller, og ser lidt tv efter en dag ved stranden. Eller altså, Theodor gider ikke sidde der mere end 2 min., men sødt ser det jo ud 😉

   

2 kommentarer

  • Hej Sascha! Ja det vil jeg også rigtig gerne, så det kan være det bliver aktuelt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • SS

    Jeg stemmer for at i flytter til Bornholm og åbner et mega fedt træningscenter!🙋🏼‍♀️😂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vil du se min mave? Den har også deller!