Smoothie til mig og grøntsager til Theodor

Vil du se min mave? Den har også deller!

Jeg får mange (søde) beskeder og kommentarer fra jer, der følger med på Instagram. I roser mig for min krop, efter jeg har født, og mange synes jeg ser ‘fit ud’. Det varmer og giver mig god energi, og motiverer mig til at blive ved med det jeg gør: deler ud af min træning, hverdag, kost, op- og nedture som mor osv.

img_2010

Sådan ser min mave ud, når jeg står op.
Nederst i indlægget kan du se hvordan den ser ud, når jeg sidder ned.

Men en ting er helt sikker: jeg har ikke en flad mave. Jeg har stadig masser af hud på maven, som viser sig, når jeg sidder ned. Så får jeg nogle gode deller. Og dem skal der være plads til. Vi har dem alle, i mere eller mindre format 🙂

Det er 7 måneder siden jeg fødte (d.29/10), og jeg er glad for, hvordan jeg ser ud i dag. Jeg har de sidste knap 4 måneder været i online forløb hos Daniel Risgaard, hvor der har været fokus på at få min styrke tilbage igen med tung, effektiv styrketræning, og nok mad samtidig med et lille kcal underskud for at tabe mig. Forleden skrev jeg et indlæg om min vægt, der er tæt på at være den samme som for 2 år siden, hvor jeg var nede og veje 63,4 kg, men med en helt anden og knap så sund tilgang til hverdagen. Læs her.

Jeg vil egentlig bare med indlægget her sige, at bare fordi man ser fit ud, er det ikke ensbetydende med, at man har en flad mave. Og jeg ved ikke, hvorfor fit/stærk/sund ofte er lig med en flad mave, for kan du ikke være det alligevel? Jeg føler mig i hvert fald sund og stærk! Og fit, sku da, også med mine deller 🙂

img_2018

img_2011

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smoothie til mig og grøntsager til Theodor