Er det okay at sige fra?

På ferie med baby? Det her skal du have med i kufferten!

Om 3 uger skal vi på vores første ferie sydpå med Theodor, og jeg glæder mig helt vildt. Både til at komme lidt væk fra storbyens stress og jag, men også til at få den oplevelse med Patrick og Theodor. Min dejlige lille familie 🙂

img_1815

Theodor er klar til ferie! Sættet er en gave fra Okker Gokker

Men hvad pokker skal man lige huske at pakke, når man rejser med en 7 måneder gammel baby? Jeg blev helt i tvivl, og tænkte jeg heller måtte spørge til råds på min IG story. Og så væltede det ellers ind med huskelister fra mine skønne medmødre, der følger mig  – tak for det. Jeg lovede flere, at jeg ville skrive et indlæg, fordi de selv skulle af sted på ferie. Som lovet kommer der her en huskeliste til, hvad du skal have med i kufferten til din baby, og til håndbagagen ombord på flyet. Måske det ikke er alt, som du vil have med, men så kan du se, hvad du synes i har behov for. Hvis der er noget du tænker jeg mangler, så skriv det endelig i en kommentar:

  • solhat med lang skygge (evt med UV)
  • UV-badedragt
  • tyndt tøj og gerne med lange ærmer og ben, der beskytter mod solen
  • UV-telt
  • D-dråber
  • vatpinde og vat
  • Panodil
  • bleer (de kan være dyre og parfumeret, fx i Grækenland)
  • svømmebleer (regn med 2-3 vådbleer om dagen)
  • vådservietter
  • solcreme
  • yndlings legetøj, men ikke for meget, da en flaskevand med eller uden sand også kan være et hit
  • lille og/eller stort håndklæde
  • bæresele/vikle
  • ekstra sutter
  • babyolie til bad
  • vaskepulver (i tilfælde af for mange lortebleer)
  • stor stofble i bambus, som de kan sove med i varmen om dagen
  • ikke for meget tøj, hvis man rejser et varmt sted
  • creme til rød numse
  • mad: grød- og mosblandinger, smoothies, bondebrød

Til flyet:

  • engangs pusleunderlag (hvis du ikke har den smarte pusletaske fra Thorsbrenner)
  • vådservitter, stofble til både numse og mad
  • skraldeposer til pusletasken
  • bleer
  • ekstra sut og suttesnor (en tabt sut i flyet er pænt irriterende)
  • flaske med mælk, hvis du ikke ammer. Man anbefaler at amme eller give flaske under take-off og landing for at udligne tryk i ørene hos de små
  • smoothies, bondebrød smurt hjemmefra eller anden mad som de nu spiser, babychips/fingerfood fx fra Ellas.
  • dyne og bamse (hvis din baby har en yndlings putte/sove bamse)
  • ekstra body, hvis uheldet er ude

img_1808

3 kommentarer

  • Louise

    God idé med ekstra tøj til dig/jer i flyet også, da det er surt at sidde flere timer i tøj med lort/gylp på. Fint tip med badebleer, men vandet er måske en anelse for koldt, så jeg tror ikke du behøver 2-3 pr dag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja, og pas 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Meget praktisk anlagt måske….. men kan måske smutte i farten – men det blå sygesikring

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er det okay at sige fra?