Sådan gik det første gang vi fik Theodor passet

Proteinfyldte peanutbutter muffins!

Annonce i samarbejde med Bosch

Jeg elsker peanutbutter! Både på min havregrød, som snack på en banan eller æble med chokolade eller på en skive brød. Det er ret kalorietungt, så man kan ikke bare spise løs af peanutbutter, men lidt hver dag er helt okay 😉 Og jeg har lavet de her lækre peanutbutter muffins, som smager himmelsk, med min nye VitaBoost High Speed blender fra Bosch. Det er altså en blender, der kan noget! Du kan hælde isterninger i eller frosne bær, og så har du en cremet og perfekt smoothie. Nu bliver det lidt nørdet og teknisk, men motoren er på 1600 watt og roterer med 30.000 omdrejninger pr. minut, som svarer til 400 km/t. VitaBoost’en har 6 programmer: smoothies, shakes, supper, sauce, is og rengøring. Jep, du læste rigtigt, rengøring. Du hælder bare varmt vand og lidt opvaskemiddel i, og så rengører blenderen sig selv. Win-win!

muffin2

Nå men tilbage til mine peanutbutter muffins. De er rige på protein på grund af kikærterne, og så er de super nemme at bikse sammen. Snitterne kan nydes som eftermiddagssnack, til aftenkaffen eller efter træning. Selvom de er rige på protein, så er de kalorie-tunge, da der både er dadler, peanutbutter og mandelmel i, så nyd 1 muffin med god samvittighed 🙂

Der er til 10-12 muffins i den her opskrift:

2 spsk peanutbutter
1 dåse drænet kikærter
10 stk. dadler (uden sten)
3 spsk ahornsirup
1 banan
0,5 tsk kanel
0,5 tsk salt
1 tsk bagepulver
50 gr fintblendede mandler (mandelmel)
1 dl mandel mælk (eller anden mælk)
50 gr hakket mørk chokolade

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 175 grader.
Alle ingredienserne, undtagen chokolade, blendes (jeg brugte sauce-programmet på VitaBoost High Speed blenderen).
Hæld dejen i en smurt kageform eller muffins forme, og tryk hakket mørk chokolade ned i dejen.
Bages i 20-25 min. indtil kagen er gylden og har sat sig. Lad den køle ned inden du spiser den 🙂

muffin8

muffin7

muffin6

muffin4

Hvis du undlader bagepulver og mandelmel, kan du bruge peanutbutter dejen som dip, spread på brød eller med frisk frugt.

muffin5

muffin3

Jeg skulle liiige smage lidt inden blenderen fik en tur med rengøringsprogrammet. Det smagte altså mega godt! Jeg brugte sauceprogrammet, og det gjorde, at dejen blev vildt cremet og lækker (lige til at spise). Den skulle have 2 gange med sauceprogrammet, så jeg synes virkelig det gik hurtigt. Jeg vil lige vise jer, hvordan kanden så ud før og efter rengøringsprogrammet:

cleaning2

cleaning

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan gik det første gang vi fik Theodor passet