#17 Mandags intervaller

Sådan gik det første gang vi fik Theodor passet

I lørdags tog vi hjem til familien på Bornholm, for en enkelt overnatning, fordi min veninde havde inviteret til fødselsdagsfest. Vi havde fået lov til at tage Theodor med, da min veninde selv har en pige på 2 år, men vi valgte at se det som en god mulighed til at prøve at få Theodor passet og puttet af andre end os. Det var dog lidt hektisk, da vi først ankom til øen kl.18, og skulle skynde os hjem til mine forældre for at aflevere Theodor og skifte til fint tøj. Men vi kyssede Theodor farvel mens morfar allerede var fuldt igang med at lege og bygge tårn med ham.

På færgen fik jeg ammet Theodor, og så satsede vi ellers på, at mormor og morfar med succes ville kunne putte Theodor omkring kl.20. Og det lykkedes sku! Min mor lagde ham i barnevognen og gik lidt ned ad gaden, og så sov han. Jeg kunne ikke lade være med lige at skrive og høre, hvordan det gik, og blev så glad, da jeg fik beskeden om at han sov. Men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg slet ikke tjekkede min tlf. flere gange, haha. For det gjorde jeg!

Kl.22:30 ringede min mor. Theodor var vågnet, og kunne ikke trøstes. Hverken med flaske, sang eller noget som helst. Han ville have sin moar. Så jeg sagde pænt farvel til min veninde og de andre gæster og kørte hjem. Jeg blev mødt af en grædende Theodor, men lige så snart jeg tog ham, stoppede han og sendte mine forældre det største smil. Lille, søde bandit. Han var dog ikke meget for at blive holdt imens jeg fik nattøj på, og tandbørstningen måtte jeg droppe. Det var bare i seng for at ligge ned og amme og putte med Theodor. Han sov efterfølgende til kl.3, hvor jeg ammede ham igen og så sov han videre til kl.6.

Jeg synes det var en succes oplevelse! Vi var væk fra Theodor fra ca. kl.18:30-22:45, og aften er bare et ømt punkt for os normalt der hjemme, fordi han ikke er vild med at blive puttet og sove om natten. Vi har prøvet alt muligt forskelligt, så det var lidt en chance at tage, at lade mormor og morfar putte ham. Men jeg var tryg ved at han var hos dem og er glad for det gik, som det gik 🙂

Søndag nød vi solen og hyggede os i haven sammen med mine forældre, min søster, svoger og 2 niecer. Og jeg fik endda lov til at slappe af i den nye solseng – SKØNT!

img_1629

img_1632

Fik du læst om vores nye løbevogn Beemoo? Den kan virkelig varmt anbefales! Læs med her.

   

2 kommentarer

  • Hej Mie. Ja det er nogle stædige banditter og så forskellige. Man må bare prøve sig frem og se hvad der virker 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vores er 1 år og vi kører op og ned med søvn – han kan passes så fint hele dagen. Men aften og nat er det MOAR og ingen andre. Ej heller far. Jeg troede jeg havde alle svar på hvordan og hvorledes, for storebror var så nem om natten. Men nix, lillebror vil det anderledes uanset hvad vi afprøver ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#17 Mandags intervaller