#16 Mandags intervaller

Jeg stopper mit Mor & barn hold…

Jeg har været i tvivl og vendt og drejet situationen. Men nu har jeg besluttet mig for, at maj er sidste måned med Mor & barn hold. Jeg vil nemlig prioritere tiden med Theodor i stedet for.

Der skal IKKE være nogen som helst tvivl om, at jeg synes det har været mega sjovt og fedt at træne sammen med mine seje mødre og deres skønne babyer. Jeg så det som en god mulighed for at træne selv og sammen med andre mødre, og på den måde holde min personlige træning og mit arbejde kørende på min 75% barsel. Men jeg har lært rigtig meget i april måned, hvor jeg havde pause fra Mor & barn holdet. Det var faktisk rigtig rart ikke at skulle noget fast 2 x ugen, men at have en større frihed til at gøre, hvad der lige passede på dagen ift. Theodor, hans søvn, humør osv.

Jeg ser det på en måde som et nederlag. At jeg må give op. Men så igen, så lytter jeg til mig selv og min mavefornemmelse. Jeg ved, at jeg får masser af tid til at træne mine mødre med deres babyer, når Theodor starter i institution. Og det glæder jeg mig til! Rigtig meget. Men så ved jeg også, at jeg kan stå inde for mit arbejde og for Theodor 100%. For lige nu vil jeg bare gerne nyde Theodor og hans første tid. Den er så speciel, og som alle siger; den kommer ikke igen.

Jeg har lige startet maj-holdet op med 6 hammer seje mødre og deres dejlige babyer. Og den skal have fuld gas med masser af god og sjov træning de sidste 6 gange.

Når jeg stopper med mit Mor & barn hold, åbner jeg derimod op for flere online klienter, da jeg nemmere kan styre det hjemmefra og ift. Theodor. Så hvis du gerne vil have hjælp til en skræddersyet kostplan og træningsplan, kan du læse mere her eller sende mig en mail til lineslivsstil@gmail.com. Opstart er d.1/6.

20180222_113010

img_0315

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#16 Mandags intervaller