Proteinrig havregrød, der mætter!

Manglende menstruation og graviditet

Jeg får stadig rigtig mange henvendelser fra andre kvinder, der kæmper med at få deres menstruation igen. Jeg har selv været igennem en længere periode uden menstruation eller det mindste tegn på blødninger efter jeg stoppede på mine p-piller. Det tog faktisk over 2 år før min menstruation kom igen. Du kan læse mit første indlæg om det her. Det sjove i det indlæg er slutningen, hvor jeg skriver, at jeg vil tage stilling til hvilken form for prævention jeg vil starte på (fx spiral). Det nåede jeg ikke. 3 måneder senere blev jeg gravid 🙂

Jeg nåede at have min menstruation 3 gange, december (2016), januar og februar (2017). På min fødselsdag d.21/3-17, hvor min menstruation ikke var kommet for 4. gang (den skulle have været der omkring d.12/3), så besluttede jeg mig for at tage en graviditets test. Eller jeg endte med at tage 14 test, men de var alle positive. Jeg havde bare svært ved at tro på det!

Mange spørger, hvad jeg gjorde for at få min menstruation igen. Og jeg kan ikke komme med et endegyldigt svar. Jeg tror nemlig det har været en blanding af det hele, der skete lige i den periode. Måske har det kun været en af delene, hvem ved. Men jeg vil gerne dele med jer, hvad jeg gjorde i håb om at det kan hjælpe en anden i samme situation.

  • Jeg mødte Patrick, mit livs kærlighed i sommeren 2016. Det gav mig en enorm ro i sjælen endelig at have fundet en kæreste efter MANGE år som single.
  • Jeg skruede ned for mit arbejde og dermed fik jeg skruet mit stress niveau ned. Patrick fik mig til at indse, hvor meget fart jeg havde på hver evig eneste dag.
  • Jeg ændrede min kost. Det gik faktisk op for mig, at jeg nok gik og var lidt fedtforskrækket uden at tænke over det. Min veninde og kollega Louise, hjalp mig med kosten og lagde en kostplan, hvor der blev skruet godt op for det sunde fedt og masser af proteiner. Jeg spiste ca. 2.000 kcal/dagen og tabte mig stadig. Læs mere og se hvad jeg spiste her.

Alt det var med til, at jeg fik min menstruation. Det tror jeg i hvert fald selv på. I løbet af de 2 år, hvor jeg ikke havde menstruation gik jeg løbende til tjek hos min gynækolog. Hun var selv inde på, at jeg trænede for meget og spiste for lidt, og faktisk ville hun have mig på fede kur. Men jeg synes nu selv, at den løsning jeg selv fandt var den bedste, da det lykkedes ved bla at spise mere af det sunde fedt 🙂 Jeg vil derfor stærkt råde dig til at søge egen læge og/eller gynækolog for at blive tjekket igennem. Rigtig mange mente også, at mit høje træningsniveau var skyld i min udeblivende menstruation. Men lige netop dét var noget jeg ikke ændrede på, fordi jeg ikke selv syntes det var højt eller ekstremt.

… Var min graviditet planlagt? Det har jeg skrevet om lige her.

img_2538

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Proteinrig havregrød, der mætter!