Torsdags-intervaller på løbebåndet

Da 2017 tog en drastisk vending…

Eller drastisk er måske så meget sagt, den var nemlig drastisk på den dejlige måde. Jeg blev nemlig gravid, helt uden at være klar over, at det var muligt. (Jeg har skrevet om min manglende menstruation, det kan du læse her).

2017 startede ud med, at Patrick og jeg flyttede sammen i en lille bitte 1-værelses lejlighed på Østerbro. Jeg havde mega travlt og masser af klienter, der gerne ville have personlig træning hos mig. Jeg var fuldt booket de første måneder og havde virkelig meget at se til. Jeg vidste, at 2017 ville blive et travlt år for mig, da jeg også ville have fokus på min blog.

D.21/3 rundede jeg et skarpt hjørne og blev 30 år. Dagen blev fejret sammen med Patrick, som tog en pjækkedag fra skolen og startede med at lave morgenmad på sengen til mig. Og min fødselsdag blev desuden også dagen, hvor vi fandt ud af, at jeg var gravid og vi skulle være forældre. Jeg siger dig, det var det vildeste!! Jeg endte med at tage 14 graviditets test i alt på 2 dage, fordi jeg simpelthen ikke troede det var rigtigt. På min fødselsdag stod den på træning i Repeat, kage på Lagkagehuset og middag på MASH. Og alle 3 steder havde vi begge to tankerne på noget helt andet. Nemlig, at der var et lille liv inde i maven på mig. Jeg tog faktisk en graviditets test inde i Repeat og på Lagkage huset, haha. Jeg kunne ikke vente til vi kom hjem.

Min 30 års fødselsdagfest (d.26/3) blev knap så festlig fra min side. Jeg måtte fortælle min veninde Trine, som jeg holdt festen sammen med, hvorfor jeg ikke kunne drikke. Og hun blev så glad på mine vegne! Jeg bildte mine gæster ind, at jeg havde fået mavesår pga. stress og var på antibiotika, og den troede de heldigvis på. Jeg var kun knap 5 uger henne (jeg fik en tid hos lægen om fredagen d.25/3), så vi ville vente med at sige det, til vi havde været til nakkefoldscanning.

Weekenden efter fødselsdagsfesten flyttede vi til en 3-værelses leje-lejlighed på Østerbro, som vi stadig bor i. Der er heldigvis plads til os alle 3. Det var en hård flytning, da vi blev brændt af, af de venner som skulle have hjulpet os, men Patrick og jeg klarede de mange timers flytning selv 🙂

D.10/5 offentliggjorde vi den dejlige nyhed, og det var virkelig en lettelse. Jeg havde nemlig så meget kvalme i første trimester, og bare det at kunne forklare, hvorfor jeg var mere træt end normalt, var dejligt. Og så var det da fantastisk at fortælle hele verden, at vi ventede os en baby!

Fra min fødselsdag ændrede 2017 sig derfor drastisk. Mine planer om et travlt år blev ændret, og jeg måtte begynde at planlægge de sidste måneder af 2017, så jeg kunne gå på barsel i oktober. Jeg måtte sige nej til rigtig mange klienter, fordi jeg blev nødt til at gå ned i tid, og fordi jeg ikke kunne træne dem længe nok.

Patrick og jeg nåede en uge til Side i Tyrkiet, en sidste ferie alene. Det var en skøn uge, hvor vi fik slappet af, nydt det gode (meget varme) vejr, badet og hygget os. Jeg var også et par dage i Italien, hvor mine forældre, min søster, svoger og niecer var på ferie. Jeg fløj alene ned til dem, og jeg var simpelthen så nervøs for at rejse alene. Men det gik, og jeg er glad for, at jeg nåede et par dage sammen med familien inden jeg blev mor.

D.29/10 kom Theodor til verden, 3 uger før termin. Jeg var begyndt at være træt af at være gravid, men det kom i den grad bag på mig, da vandet gik lørdag aften d.28/10. De første veer startede kl.02:00, og kl.09:19 fødte jeg Theodor. At føde var den vildeste oplevelse! Det var PISSE hårdt, men jeg glemte det hele lige så hurtigt igen, da Theodor blev lagt op til mig på brystet. Og fra det øjeblik ændrede vores hverdag og vores liv.

Nu har vi snart været på juleferie på Bornholm i 14 dage. Vi har boet hos mine forældre, og hele familien har fået set Theodor. D.23/12 holdt vi jul med Patricks far, d.24 holdt vi med hans mor om dagen og om aftenen var vi sammen med mine forældre, min søster, svoger og to niecer. Theodor klarede at danse med rundt om træet, men græd en del efterfølgende, så det har været en lidt speciel jul for mig i år. Jeg elsker at sidde og pakke gaver op foran familien, og se hver enkel åbne deres julegave. Men jeg endte med at gå meget rundt med Theodor for at få ham til at falde til ro. Men der er sket så meget rundt om ham, vi har været mange steder og han har mødt så mange nye ansigter. Så der er ikke meget at sige til, at det hele lige blev for meget. Og med 2 julefrokoster efterfølgende, så har vi været hjemme de sidste par dage. Nytårsaften bliver også hjemme hos mine forældre, som dog er til fest, så Patrick laver noget gad mad til os, og så håber jeg, at vi får en dejlig og rolig aften alle 3 <3

2017 er året hvor jeg flyttede sammen med mit livs kærlighed. 2017 er året hvor jeg blev gravid. 2017 er året hvor jeg blev mor. 2017 er året hvor Patrick og jeg begyndte rejsen som forældre og starten på vores lille familie.

017

Billederne er mine “Best nine” fra Instagram. Og ja, min graviditet og Theodor har fyldt meget i 2017. Billedet hvor jeg sidder i sengen med morgenmad, og fra min 30 års fødselsdag, inden jeg havde taget den første test. 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Torsdags-intervaller på løbebåndet