Første træning 14 dage efter min fødsel

10 ting jeg ikke vidste om at være nybagt mor!

Jeg skrev et indlæg, med 10 ting jeg ikke vidste om at være gravid (læs her). Det var faktisk ret skægt, så derfor vil jeg gerne komme med lidt facts, som jeg har erfaret, nu som nybagt mor 🙂 For der er da godt nok nogle ting, der kommer bag på mig!

img_2563

Jeg vidste ikke…

  1. At du bliver ved med at bløde i op til 14 dage eller længere efter fødslen. Jeg har brugt bind hver dag, så det vil jeg klart anbefale dig at få købt ind til, det havde jeg nemlig ikke, så jeg måtte sende Patrick af sted i Netto efter bind…
  2.  At det føles som om dit underliv at ved at ryge ud af dig flere dage efter fødslen. Det er faktisk kun et par dage siden, at jeg ikke længere føler det er på vej ud.
  3. At du ikke kan ligge på maven pga dine (alt for) ømme bryster. Jeg har virkelig savnet at kunne vende og dreje mig og ligge som jeg vil, men det med at ligge på maven må vente lidt endnu.
  4. At amning tager pokkers lang tid før det fungerer. Jeg har hørt, at mange giver op allerede inden der er gået 14 dage, fordi det ikke fungerer eller gør ondt. For ja det gør fandme ondt, og det er virkelig noget jeg skal vende mig til, det med at amme. Jeg har de sidste dage måtte bruge ammebrik på højre bryst, da jeg har haft et ret stort sår på selve brystvorten og en revne også. Det ser mega klamt ud, og jeg har da været helt bange for, at min brystvorte ville revne og gå i stykker. Men jeg giver ikke op, og ved at det kommer til at fungere 🙂
  5. At det bare er bedst for dine bryster at få luft, så du render rundt derhjemme uden noget på. Hej naboer, se mine bryster!
  6. At du føler, du sidder din røv flad. Aldrig har jeg siddet så meget ned, som nu. De første dage, var jeg hjemme og inde hele dagen. Så den første lange gåtur var bare så skøn!
  7. Hvor meget energi jeg overraskende har i løbet af en dag, trods min manglende nattesøvn. Theodor sover ca 2-3 timer, og så skal han ammes og skiftes og pludres/nusses med. Sådan går dagene og nætterne. Nogle nætter har jeg slet ikke sovet, fordi han ikke vil falde til ro eller hvis han kun vil sove hos mig. Men alligevel føler jeg mig ikke træt i løbet af dagen, det rammer først rigtigt om aftenen, hvis jeg ikke har fået en lille lur eller slappet af i løbet af dagen mens han sover.
  8. Hvor opmærksom jeg kan være, når jeg sover. Jeg vågner ved den mindste lyd, som Theodor kommer med. Jeg havde frygtet, at jeg bare ville sove, men jeg tror på, at vores moderinstinkt gør, at vi vågner og er så opmærksomme på den mindste lyd.
  9. At dine bryster lige pludselig gør hammer ondt og så løber der ellers bare mælk ud. Rimelig upraktisk når man render rundt uden BH på, haha!
  10. Hvor mange gange jeg i løbet af en dag siger ‘hej Theodor’. Jeg tager mig selv i at sige hej konstant. ‘Hej skat, hej Theodor, hej basse.. Hej hej hej’. Han må da tænke jeg er skør!
   

4 kommentarer

  • Hej Emilie! Tak for tip 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Eva! Tillykke med Asbjørn, og dejligt at høre, at jeg ikke er helt alene i den her nye verden 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Jeg kan virkelig anbefale MultiMam kompresser til ammebrystvorter. Det heler og lindrer og er ikke farligt for baby, så det skal fjernes før amning – kan fås på apoteket 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Åhhh jeg kan nikke genkendende til ALLE punkter 🙂 Mor til Asbjørn på 11 dage <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Første træning 14 dage efter min fødsel