Her kan du hente gratis babypakker!

Jeg er glad, fordi…

….Simpelthen fordi jeg har det godt. Jeg har den bedste kæreste, der har været en kæmpe støtte her under graviditeten, og som jeg ved vil være den bedste støtte/hjælper under fødslen til at gøre alt for, at jeg har det godt. Jeg er omgivet af nogle skønne veninder, der gør hverdagen en tand bedre og som jeg ikke kan undvære her i København. Jeg har den skønneste familie, mine forældre er guld værd og har hjulpet Patrick og jeg med at komme på plads i lejligheden her på Østerbro. Min søster sender ugentlig en artikel eller lign., som jeg skal læse om baby, opdragelse, tips mm., og jeg glæder mig så meget til, at hun snart bliver moster – det er fantastisk. Mine søde små niecer på 5 og 8 kan næsten heller ikke vente længere. De glæder sig så meget til at de får en fætter.

Og så er jeg glad, fordi jeg stadig kan træne og være aktiv. Jeg har termin om knap 5 uger (d.19/11), og for mig betyder det virkelig meget, at jeg kan holde mig i gang, både for min egen skyld, men ligeså meget for min baby i maven, for selve fødslen og for, at jeg kan komme igang igen efterfølgende med en stærk krop. Læs mere her om, hvorfor det er godt at træne som gravid.

I fredags inviterede jeg Patrick på MASH, eller altså jeg havde vundet et gavekort dertil 😉 Vi havde en skøn aften, hvor vi hyggede os og nød god mad, og vi snakket om, hvor meget vi glæder os til at møde vores kommende lille søn <3

img_2309

Jeg har også andet end træningstøj på. Det er rart at kunne være lidt fin en gang i mellem 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her kan du hente gratis babypakker!