Sund snack, nem at lave!

Det er en dreng vi venter os!

For noget tid siden skrev jeg et indlæg, om hvad nu hvis det ikke er en dreng vi får, men en pige? Kan vi stole på det scanningsbillede, der viste en lille tisse?

Men der er ingen tvivl. Det er en dreng, som har det godt og vokser som han skal inde i maven. Og uanset køn, så er det absolut det vigtigste, at alt er som det skal være! Og det er det 🙂

scanning-soendag

I dag var vi forbi Lilleliv, hvor man kan betale for at få taget scanningsbilleder mm. Vi fik en 3D/4D live scanning, hvor man (forhåbentlig) kan få et fint billede og se hvem han ligner. Lige nu ligger han med hovedet ned, ryggen mod mine højre ribben og fødderne ved venstre. Og det kan mærkes, da han sparker godt. Han ligger dog med hovedet tæt på min moderkage, der ligger fortil, og så er der ikke så meget fostervand mellem ansigt og moderkage. Det gør det lidt svært at få et ordenligt billede, men jeg synes dog vi har fået nogle flotte billeder, hvor man godt kan se, at han har min næse og nogle tykke små kinder.

Speciallægen hos Lilleliv, skød ham til at veje 1.762 gr. (+/- 200 gr.), og det passer meget fint med gennemsnittet. Hans lårben er ca. 5,5 cm.

Det var helt vildt at se ham og have de billeder, da vi nu har fået en lidt bedre fornemmelse af, hvordan han ser ud. Han er meget livlig, og sparker i løbet af dagen, og så har jeg en del plukveer. De gør heldigvis ikke ondt, det føles bare ubehageligt, som om maven er ved at sprænge.

Jeg er i dag i uge 32 eller som man også siger 31+0. Jeg har taget ca. 8 kg på indtil videre, og der er 9 uger til min termin. Jeg har 2 uger tilbage som personlig træner inden jeg går på barsel. Og jeg glæder mig <3

Min mor og min veninde Linnea var med Patrick og jeg til scanning idag, og det var så dejligt at give dem, den oplevelse. Det er bare så specielt at høre hjertelyd og se et lille menneske bevæge sig og vinke med en lille hånd, og se hjertet slå lige så fint.

img_1886

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sund snack, nem at lave!