Livets bekymringer...

Det sker der med kroppen, når du bliver gravid..

Eller i hvert fald med min krop. Vi er (heldigvis) alle forskellige, og kvinder reagerer også forskelligt når de bliver gravide. Men en ting er sikkert, kvindekroppen er virkelig fantastisk og gennemgår noget af en forandring, når der vokser en lille baby indeni maven.

I mit første trimester begyndte mine bryster at være mega ømme og vokse lidt, og min lugtesans blev virkelig skarp. Jeg blev ret hurtigt forpustet, når jeg trænede og det irriterede mig helt vildt (altså inden jeg fandt ud, at jeg var gravid). Min næse begyndte at klø og blive tør indeni, og så kom kvalmen. Jeg var ret hårdt ramt af kvalme de sidste 2 måneder af første trimester, og havde mange dage, hvor jeg bare var hjemme på langs. Mine madvaner ændrede sig, og pludselig havde jeg ikke lyst til salat og kylling længere, men bare All Bran eller ristet rugbrød med makrel. Og trætheden. Man er bare træt konstant, og en middagslur har virkelig været nødvendigt, for mig.

I andet trimester, hvor jeg er nu (jeg er 18+0 dage henne i dag) har kroppen ændret sig endnu mere. Mine bryster vokser forsat, jeg er stadig mega træt og har brug for en middagslur, og min puls kommer virkelig hurtigt op, da jeg har 20% mere blod der pumper rundt i kroppen. Det værste har været hovedpine, som har plaget mig hver dag, nogle dage mere end andre. Jeg har fået målt mit blodtryk, og det er lavt men ellers er alt, som det skal være. Jeg var forbi lægen i torsdags, og her var jeg bare tør i næsen og havde hovedpine. Lægen trykkede på mine bihuler, under øjnene og på panden, og siden da har snotten bare stået ud af næsen på mig og min hals gør ondt. Men hovedpinen er væk. Indtil nu har mit tandkød været rat sart, og det bløder ofte når jeg børster tænder eller fx spiser et æble.

Min mave vokser stadig stille og roligt, og man begynder nu at kunne se det mere og mere. De sidste 2 måneder har jeg bare følt mig lidt kvabset, og jeg ser frem til at maven bliver mere hård og rigtig gravid at se på 🙂

Det næste bliver hedeturene, da min krop er fyldt med graviditetshormoner, og min blodmængde er øget, så påvirker det min temperaturregulering.

img_0377

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Livets bekymringer...