Træningsprogram til weekenden!

Efter 2 år skete det…

Og jeg har stadig svært ved at tro på det! Men den er god nok, min menstruation er efter over 2 år nu vendt tilbage. Noget jeg lige skal vende mig til.

Jeg skrev for en måned siden om min manglende menstruation og mit forløb hos Louise, hvor fokus bla. var at indføre mere fedt i min kost i håbet om at få min cyklus tilbage på rette spor. Om det er den øgede mængde fedt, mere protein og mere styr på kosten, eller om det er fordi jeg har fået ro på hjemmefronten med kæreste og ny lejlighed for mig selv, ja det skal jeg ikke kunne sige. Men det føles i hvert fald fantastisk, at min menstruation nu er tilbage igen.

Det startede i sidste uge med ømme bryster, og i torsdags med kraftige mavesmerter og jag. Fredag morgen var jeg så helt sikker på, at den var god nok. For jeg vil gerne være ærlig at indrømme, at jeg var lidt skeptisk til at starte med. Tænk hvis der nu var noget galt med mig? Haha! Jeg skrev til Louise som den første, og hun bekræftede mig i, at den nok var god nok, og at hun var så glad på mine vegne.

Nu skal jeg så til at vende mig til menstruationssmerter, bind, tamponer og hele pivtøjet igen (undskyld hvis du er mand og læser med, og er lidt sart 😉 ) Jeg havde faktisk hverken bind eller tamponer derhjemme fredag morgen, så min klient reddede lige det hele ved at tage det med til mig, da vi skulle mødes og træne kl.7 🙂

Når jeg har haft min menstruation over et par gange med nogenlunde normal cyklus, vil jeg tage stilling til, hvilken prævention jeg skal begynde på. Hvis du har noget du kan anbefale og som fungerer rigtig fint for dig og din kæreste, må du meget gerne dele det med mig her på bloggen eller sende en mail til mig på lineslivsstil@gmail.com.

img_2731

   

8 kommentarer

  • Marie

    Hej. Jeg kan kun se 2 kommentarer her. Kan jeg ikke se alle kommentarer? Har selv ikke menstruation mere 🙁 Jeg træner og spiser meget protein, men nok for lidt fedt. Og det ser ud til du har skrevet om konkrete om ændringer i kosten? Krævede det at du skulle tage på? Eller blot omfordele kalorierne? Hilsen Marie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marir

    Hej. Hvor ser du mængder? Kan jeg ikke se alle kommentarer? Har selv ikke menstruation mere 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Tak for svar!
    Jeg har også fedtkilde i alle mine måltider – men er nok tilbøjelig til bare at spise mandler – men det er nok for svært at udnytte optimalt!
    Tak for guideline i forhold til, hvad du har spist. Det giver et lidt bedre indblik i mængder osv.
    God dag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Emma. Mange tak 🙂 Og tak for tip!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Hvor er det dejligt at høre! Jeg har selv haft problemet on/off i mange år, men nu er den vist også hjemme og stabil. Jeg har fået en hormonspiral, og den er jeg så glad for – færre hormoner (mindre, der forstyrrer cyklussen), færre smerter, og man skal ikke huske at tage piller, og så er det 3 eller 5 års prævention på én gang. Det kan anbefales 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamma

    Jeg har haft det samme problem og selv efter jeg har været normalvægtig i næsten et år er det først i den her måned jeg har haft noget der minder om en cyklus. Ellers har jeg haft min menstruation 3 gange det sidste år eller noget i den stil.
    Så det skal nok komme tilbage, det tager bare lidt længere tid end hvad man ens tålmodighed er til 🙂
    Massere kram fra mig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Katrine. Ting tager tid, og åbenbart også menstruation når kroppen er stresset og ikke i balance mht. cyklus. Jeg håber for dig, at det kommer retur snarest. Min kostplan var lavet ud fra mit aktivitets niveau, og mine mængder vil du derfor ikke kunne bruge til så meget. Men jeg vil råde dig til at sørge for, at du får fedt til dine 3 hovedmåltider, fx avocado eller olier i salaten, eller ost. Jeg spiste primært æg til morgenmad (5 stk) for også at få godt med protein og fedt fra morgenstunden af. Min frokost og aften bestod (og gør stadig) primært altid af 200-300 gr. kylling og 500 gr. grønt og så en eller anden fedtkilde, som fx en avocado eller gedefeta 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    👏🏻👏🏻 selvom det lyder underligt, er jeg faktisk ret missundelig på dig. Står i samme situation, dog efter flere år med spiseforstyrrelse. Har dog været på min normalvægt 2 måneder og har haft fokus på fedt i kosten.. bare som om jeg ikke rigtig kommer nogle steder..
    Ved godt du i dit indlæg vdr. Hele situationen skrev, hvad du spiste. Men kunne det tænkes du ville dele 2-3 dage med hvad du helt specifikt spiste – måske de dage du vejede af? 😊

    God søndag

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Træningsprogram til weekenden!