Det her forarger mig...

Killer Cardio ! Tør du?

Jeg havde lykkelig glemt den her mega hårde cardio workout, som jeg for lang tid siden faldt over hos Funkygine. Men jeg sidder lige nu og forbereder min workshop om intervaltræning, som jeg skal afholde på søndag, og tænkte straks, at den fortjener en repost 😉

Så hvis du tør og trænger til en udfordring, så skal du give dig i kast med det her:

Opvarmning: 5-10 min let løb.

Løbebåndet hæves herefter op til 3% incline. For hver gang intervallerne bliver kortere, øger du hastigheden:

  • 4 min arbejde / 2 min pause (hop af) x 2
  • 2 min arbejde / 1 min pause (hop af) x 2
  • 1 min arbejde / 30 sek pause (hop af) x 4
  • 40 sek arbejde / 20 sek pause (hop af) x 6
  • 20 sek arbejde / 10 sek pause (hop af) x 8

Det tager i alt ca 34 min. (+ opvarmning og evt nedkøling på 5 min med let gang). Jeg startede på 12 km/t, og øgede så med 1 for hver gang intervallerne skiftede og blev kortere, og endte på 16 km/t.

Det er ikke alle løbebånd, der ikke har sencorer. Løbebåndene i Repeat har ingen sencorer, og derfor kan man sagtens hoppe af og holde pauser længere end 20 sek. Jeg har oplevet i andre centre, som fx Fitness World og Fitnessdk, at de stopper hvis du står på siderne og ikke løber i mere end 20-30 sek. Et tip kan være, at du hver 15-20. sek lige lader din fod røre løbebåndet (som hvis du skulle hoppe på igen), så det ikke stopper, når du skal holde de lange pauser. Ellers kan du altid holde pausen aktiv med let gang.

image

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det her forarger mig...