Sund balance!

Matcha, matcha!

img_6957

Min lørdag startede med en matcha-date sammen med min skønne veninde Katrine på Matcha Bar i Kbh. Der er simpelthen så hyggeligt, og jeg er vild med både stemning og deres udvalg af matcha drikke og mad. Jeg har længe gerne villet forbi, efter mit første og eneste besøg i sommers. Så nu var det vist på tide!

Vi fik hver vores Matcha Cashew Latte, og Katrine fik en virkelig lækker Matcha Bowl. Har du ikke været der endnu, så er det klart besøget værd 🙂

Hvad er matcha og hvorfor er det godt for dig?

Matcha betyder ”knust te” eller ”pulveriseret te”, og du drikker derfor selve bladene, da det er disse der er pulveriseret helt fint. Matcha har et højt indhold af antioxidanter, og polyfenol (EGCG), der bl.a. er kendt for at bidrage til et normalt stofskifte. Matcha giver et naturligt energi boost, som kan gavne dig gennem hele dagen, og ligesom mange andre former for grøn te indeholder matcha koffein. Matcha styrker immunforsvaret, fordi de antioxidanter der er i matcha virker som en naturlig ”antibiotika” og støtter immunforsvaret. Matcha indholder klorofyl og kan anvendes til detox, da det har en udrensende effekt på kroppen. Selvom Matcha indeholder koffeinen, så er der også aminosyren L-theanin i, som har en afslappende og beroligende effekt på kroppen. En kop matcha te kan derfor være med til at sænke stressniveauet en smule 🙂

Hvis du er hurtig, så kan du på snappen se, hvad der er i en Matcha Bowl og hvordan man laver den (line_hhansen), og ellers tjek deres hjemmeside ud. Der er et hav af lækre opskrifter!

img_6956

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sund balance!