"... Jeg synes faktisk det er meget fedt!"

Den hårdeste og længste 5 km løbetur…

Fy for den! Kender i det når noget man normalt synes er ‘easy peasy’ med et bare bliver pisse hårdt? Sådan havde jeg det i formiddags, da jeg havde skulle løbe 5 km på et Curve Treadmill i Vesterbronx Gym.

De af jer, der kender mig eller har fulgt med her på bloggen i et stykke tid, ved at jeg altid er klar på en udfordring, og at jeg elsker at presse mig selv. Og det der skide Curve Treadmill, har længe stået på min liste over hade-øvelser-træningsform. Men i går til min personlige træning hos Philip, løb jeg intervaller på det, og det var faktisk meget fedt. Læs mere her.

Philip fik så lige slynget ud, at han da har løbet 5 km på det der løbebånd, og når han har det, ja så skal jeg da også prøve. Ingen tvivl der. Og hold nu fast, det var pisse hårdt. Man løber på en hel anden måde, men jeg kunne godt mærke en forskel – jeg blev ikke træt i benene på samme måde, som på et alm løbebånd. Det var mere min kondi den haltede med 🙂

Jeg kom igennem, hvad der føltes som den hårdeste og længste 5 km løbetur i lang tid på 31:30 min, hvilket må siges at være pænt langsomt, for mig. Men det var en fed måde at presse mig selv på, på en distance der normalt er lækker nok 🙂 Planen var bagefter at løbe 2-3 km på et alm løbebånd med stigning, men det blev til 5 km med 2% stigning (incline) på 27 min. Så alt i alt 10 km, hvilket er efter planen.

Hvis du føler, at dine alm løbeture (altså ikke intervaltræning) er gået lidt i stå, så sender jeg hermed udfordringen videre: hop på et Curve Treadmill og se hvor langt du kan løbe. Jeg lover dig, det er hårdt men fedt bagefter!

IMG_5598

IMG_5592 IMG_5597

FullSizeRender

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"... Jeg synes faktisk det er meget fedt!"