Nedtællingen er i gang...

Lækre og sundere hjemmebagte cookies!

IMG_5553

I dag har indtil videre været en dejlig, afslappet dag. Jeg arbejder hjemmefra, har ingen klienter i Sporting Health Club og holder ovenikøbet hviledag fra min træning. Hold da op 😉

Kl.9 stod den på morgenmads-date med min søde veninde Linnea på Møller, Kaffe & Køkken. Det var så hyggeligt og faktisk første gang jeg var der. Vi fik vendt verdens situationen og sludret i et par timer 🙂

IMG_5542

Bagefter tog jeg forbi Invictus Sport i Nørrebro Centeret, hvor jeg havde brug for hjælp af Daniel, der har butikken og som er super dygtig til at rådgive om bla løbesko – jeg skulle nemlig vælge nye løbesko. Jeg fik mig et par New Balance, der støtter min fod, og som er gode til de længere distancer (jeg har linket til Workoutshop.dk, hvor du kan købe skoen online). Så er jeg klar til Etape Bornholm i uge 30 (læs mere her) 🙂 Jeg vil løbe i mine nye sko, og mine Nike Free Run vil jeg bruge til Etapen på Dueodde strand.

IMG_5554

IMG_5555

Nu har jeg lige bagt nogle mega lækre cookies, efter opskrift fra @groedgrisen M U M S! Tror jeg vil nyde et par stykker imens jeg svarer mails og laver programmer her til eftermiddag.

Opskrift på cookies med inspiration fra groedgrisen til 16-20 stk:

  • 50 gr. blendede havregryn
  • 80 gr. blendede hasselnødder
  • 15 gr. chokolade proteinpulver (Bodylab)
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1 tsk bagepulver
  • 10 gr. mørk hakket chokolade
  • 50 gr. rosiner
  • Lidt kokosvand (brug evt kokosolie og vand)
  • 1 æg
  • 80 gr. crunchy peanutbutter

Bland de tørre ingredienser sammen, hak rosiner og chokolade groft og tilsæt. Pisk æg, peanutbutter og kokosvand/koksolie grundigt sammen og bland i den tørre masse. Rør hele massen godt sammen, jeg brugte fingrene. Sæt på køl i 10-15 min.

Massen bredes ud på en bageplade og stik cookies ud med et glas. Bages i ovnen ved 180 grader i ca 10-12 min, men hold øje. Tag dem ud og lad dem køle på en rist, så bliver de sprøde.

IMG_5550

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nedtællingen er i gang...