Mine 5 tips til at sætte sunde mål for ugen...

Når stress sniger sig ind…

IMG_4626

Dårlig søvn, humørsvingninger, træthed, glemsomhed og ondt i hovedet og maven… Måske du selv har oplevet at have de samme symptomer?

Lige nu synes jeg tiden flyver af sted, og jeg har meget at se til. Mine dage starter enten kl.5 eller 6, og jeg er først hjemme igen kl.18 eller 20, hvor jeg ikke helt kan slippe arbejdet, da der er mails der skal svares, billeder der skal postes og blogindlæg, der skal skrives. Og så har jeg de sidste 6 måneder læst til sundheds- & vægttabs coach ved siden. Stresset? Muligvis.

Men jeg elsker at have travlt! Jeg elsker mit arbejde; at se mine piger opnå succes, blive stærkere, tabe sig og komme i deres livsform, det driver mig, og giver mig energi og overskud. Men at begynde at glemme ting, være enormt træt, have ondt i hovedet og maven er knap så fedt. De sidste 2 uger har jeg især mærket det på min krop, jeg begynder at blive småskadet igen, og det er det sidste jeg har brug for lige nu!

I mandags kunne jeg heldigvis afslutte et kapitel, og jeg er nu uddannet sundheds- & vægttabs coach, hvilket er super fedt! Det betyder også, at jeg igen kan trække vejret og fokusere endnu mere på mine piger (= klienter og deres forløb), min blog (synes ikke jeg har skrevet nok!) og så løber min fitness camp på Marbella af stablen om lidt over 2 uger – og jeg glæder mig!!

Jeg kan mærke, at jeg skal til at passe på mig selv, at jeg skal lære at trække vejret et par gange og lige slappe heeelt af. Fra på søndag d.12/6 er jeg på Marbella Fitnesscamp i 14 dage, og det bliver simpelthen fantastisk.

Dagens budskab: pas nu på jer selv og husk at mærke efter.

Billedet er fra min tur til Ystad Saltjöbad. Ferier og weekendture som den er med til at give mig fornyet energi. Hvad giver dig luft i hverdagens stress og jag?

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine 5 tips til at sætte sunde mål for ugen...