Lækre, sunde og glutenfri sesamboller

Hvordan finder jeg motivationen?

I går løb jeg en tur om Kastellet (Kbh) efter jeg havde trænet et par af mine seje piger. Solen skinnede og jeg så virkelig frem til bare at komme ud og løbe, lade tankerne få frit løb og have ‘mig-tid’. Jeg havde ingen ide og tid eller distance, men jeg endte med at løbe 10 km på 48:32 min, hvilket lige nu er min personlige rekord 🙂

image

Noget af det bedste jeg ved er, min tid omkring min træning og mit løb. Jeg har på det seneste stykke tid virkelig rykket mig; jeg er blevet stærkere, hurtigere og mere sikker på mig selv i min træning og hvad jeg kan med min krop og min styrke.

Hvad har motiveret/motiverer mig?

Det gør mine resultater i form af den glæde jeg får efter min træning og mine løbetur, og de opture jeg har ved at opleve min form er blevet bedre, min pace er hurtigere og jeg kan løfte mere eller bevæge mig hurtigere.

Nu skal det ikke lyde, som om jeg bare er topmotiveret og fyldt med energi HVER eneste dag, for nej, det er jeg bestemt ikke. Jeg har dage, hvor jeg har lyst til bare at tage hjem og sove eller hvile mig. Jeg har rigtig travlt og har nogle virkelig lange dage, der starter kl.6 og slutter kl.20. Men de dage, hvor energien halter, så handler det for mig om, at jeg bare skal i gang og gøre op med mig selv, at 15 min er bedre end ingenting, og når jeg først er gået i gang, så kommer energien (oftest) efterfølgende. Selvom jeg dagligt er i et fitnesscenter og måske (for nogle) har nemmere ved at få trænet, så har jeg skam også indre dialoger med mig selv enten at droppe træningen og tage hjem eller bare komme i gang.

Det der motiverer mig aller mest lige i øjeblikket er min egen personlige træning, som jeg har med Philip aka Rebelsport_ i Vesterbronx Gym. Måske du tænker: “jamen, du er jo selv personlig træner, så behøver du da ikke en træner selv?” Men hvorfor ikke det? Jeg har lige så meget brug for en der presser mig, udfordrer mig og får mig til at nå mine mål, som de piger jeg hjælper via mit arbejde også har 🙂 Jeg lærer enormt meget omkring mig selv, min krop og hvad jeg kan, men i den grad også, hvad det vil sige at være ‘under en andens vinger’ og den succes oplevelse man får med en personlig træner – lige netop den følelse og glæde som jeg, som personlig træner, gerne selv vil give videre til mine piger 🙂

Du kan læse mere om mit forløb hos Philip her.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lækre, sunde og glutenfri sesamboller