Min hemmelighed...

Sandheden om mine røde kinder…

Først og fremmest vil jeg gerne sige tak, tusind tak. Jeg er så glad for, at mit tidligere blogindlæg “min hemmelighed” blev taget så godt i mod. Jeres støtte og feedback, især på Instagram og Facebook var overvældende. Og så var det et virkelig stort bevis på, at de her ærlige og meget personlige blogindlæg er noget i først og fremmest gerne vil læse, men som i også kan relatere til.

Derfor vil jeg gerne dele en anden hemmelighed med jer. Noget der begrænset mig i mine teenage år, og som også har sat sine spor og givet mig nogle ar på sjælen. Rødme, ansigtsrødme.

image

Jeg har fået foretaget et indgreb, der på lægesprog hedder torakoskopisk sympatektomi. Kort sagt er det en overskæring af den sympatiske streng i brysthulen, som kan nedsætte håndsved og generende ansigtsrødme. Og her er hvorfor:

Jeg husker, at jeg tilbage omkring min konfirmation begyndte at føle, at jeg rødmede hvis der var nogle, jeg ikke kendte, der henvendte sig til mig, eller hvis jeg skulle fremlægge noget i skolen eller bare være midtpunkt. Det blev værre, og i 9. og 10. klasse prøvede jeg altid at komme udenom fremlæggelser eller, at lyset skulle slukkes for at man bedre kunne se powerpointen, hvis det var mig der skulle stå ved tavlen og sige noget foran alle. For så kunne ingen se mine røde kinder. Jeg var ikke den, der sagde mest til sociale arrangementer, borset fra hvis det bare var med alle veninderne. Men selv til fødselsdage, husker jeg, at når al opmærksomheden var vendt mod mig, så rødmede jeg. Og jeg hadede det! I gymnasiet fik jeg af vide, at jeg skulle være mere på i timerne, men min rødmen forhindrede mig i sige noget højt – heldigvis havde jeg succes med alle de skriftlige eksamener, puha 😉

Da jeg flyttede til Kbh for 8,5 år siden, var det så slemt, at jeg begyndte at undersøge, hvad jeg kunne gøre. Jeg læste om operationen, hvor man gennem en kikkert og via armhulerne gik ind og skar nogle nerver over. Jeg vidste med det samme, at det var det jeg ville have foretaget. Bivirkningerne var, at jeg kunne komme til at svede ekstra meget på kroppen. I 2009 blev jeg opereret. Har det hjulpet?

Både-og. Jeg føler selv, at jeg stadig rødmer, hvis jeg føler mig lidt genert, står foran en masse mennesker eller til forsamlinger. Men jeg har lært at leve med det, selvom det har været en lang proces. Hvis du spurgte mig for 10 år siden, så havde jeg aldrig i mit liv troet, at jeg ville blive personlig træner – et arbejde der kræver, at man er udadvendt, står frem og fører an på fx holdtræninger, hvor man er den, der sætter dagsorden og fører andre gennem en træning, fordi jeg ville helt sikkert komme til og rødme! Og det ville være ekstremt pinligt.

Men nu er jeg ligeglad, altså om jeg rødmer eller ej. Før sagde folk altid, at det var så sødt og charmerende, og jeg var lige ved at brække mig. For jeg hadede det! Det er helt anerledes for mig i dag, jeg tænker ikke selv over det, og smiler bare ekstra sødt, hvis nogle kommenterer det. Jeg døjer desværre med en del ansigts sved og sved på ryggen. Derfor går jeg helst aldrig i kjoler, der ikke er sorte, eller uden en undertrøje på under mine toppe. Heldigvis befinder jeg mig stort set altid hele dagen i et fitness center, så der er sved jo ikke helt unormalt 😉 Men jeg tager mine forbehold, og så har jeg accepteret, at det er sådan jeg er. Mine to små ar under hver armhule, ligger folk sjældent mærke til, så det er ikke noget jeg er generet af.

Det var endnu et langt, men hudløst ærligt blodindlæg fra mig. Hvis du selv har samme problem med ansigts rødme, så skriv endelig. Jeg svarer gerne på spørgsmål vedr. bivirkninger, operation osv.

Husk, du er aldrig alene <3

   

12 kommentarer

  • Hej Julie! Jeg har døjet med eftergener og rødmer stadig en gang i mellem. Jeg sveder enormt meget og hurtigt, især i ansigtet, på ryggen og maven. Jeg kan ikke gå i trøjer eller t-shirts uden en undertrøje under, fordi jeg ellers vil risikere at svede igennem. Jeg går aldrig med lyse kjoler eller lign, fordi jeg også der er bange for at svede. Så af den grund ville jeg gerne kunne spolere tilbage og ikke få lavet operationen, da jeg så hellere ville have arbejdet på mit selvværd mm. Giver det mening?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hej Line,

    Døjer med præcis det samme og overvejer også at få lavet operationen. Må jeg spørge hvorfor du ikke ville få lavet den hvis du kunne skrue tiden tilbage? Sagde du ikke, at den har hjulpet? eller rødmer du stadig? Bh Julie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Maria. Ja, jeg fik kun røde kinder, som nu er mindsket. Meget af det tror jeg stadig sidder psykisk i mig og mine tanker om hvordan jeg ser ud. Jeg føler operationen har hjulpet en smule, men de problemer jeg har med især ansigtsved, vil jeg gerne have været foruden. Jeg mindes ikke, at det var slemt før operationen. Det er som sagt mest i ansigtet, ved maven/brystet og på ryggen at jeg sveder. Derfor har jeg stort set altid en undertrøje på under mit hverdagstøj, og kjoler der sidder til som ikke er sorte, er no-go for mig. Håber det er svar nok, og ellers spørger du bare 🙂

    Kh. Line

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hej Line
    Fik du røde kun røde kinder? Jeg får udslæt på halsen også.
    Synes du slet ikke operationen har hjulpet på din rødme? Og gør du det stadig meget?
    Havde du svedproblemer før og hvor slemt er det med svedet i dag?
    Mvh Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Eva! Tak for din kommentar, hvor er det også dejligt for mig, at høre, at jeg ikke er den eneste med det problem 🙂 Jeg har faktisk også taget nogle piller og endda brugt en creme på et tidspunkt! Men jeg tror vejen frem for de fleste, er at man skal lære at acceptere det og lære at tænke på andet, selvom det er pisse svært. God weekend 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Hej Line! Hvor er det skønt, at du sætter ord på problemet! Jeg kan genkende mig selv fuldstændig! Jeg har selv døjet med kraftig rødme (og gør det stadig), som i dén grad også har begrænset mig. Jeg gik til en masse samtaler hos min læge (og fik også nogle piller på et tidspunkt), fordi hun mente, at det dybest set var noget psykisk. Jeg har bagefter oplevet, at hvis jeg ikke overvejer risikoen ved at rødme og ikke er bange for det, men accepterer, at det kan ske, så rødmer jeg i langt mindre grad. Det hæmmer mig ikke mere så meget, som det har gjort tidligere, men jeg kan også have dårlige dage, hvor det bare lettere bliver fremprovokeret. TAK for indlægget!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Lykke. Det lyder da som en sjov historie, det har jeg aldrig hørt 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det gør det bestemt 😉 Knus her fra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Julie. Jeg var hos min læge, som gav mig en henvisning til Rigshospitalet, så jeg har ikke betalt for det.
    Hvis jeg kunne, så ville jeg gerne skrue tiden tilbage og ikke få foretaget indgrebet. Men det er grundet mit problem med sved nu. Kh. Line

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Hej Line.
    Jeg fik foretaget præcis samme indgreb i sommers:) fik at vide at det var et urinstinkt, som nogen stadig havde, fra den gang det var en af de eneste måder at kommunikere på da der ikke var noget sprog:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nana

    Hej Line…. :0)
    Det er jo SÅ irriterende med vores røde kinder.. -Jeg har altid troet at jeg voksede fra det, men nej ;0) Jeg har også lært at leve med det, som du skriver og så har jeg læst at “Rødme gør os troværdige”..
    Stort knus fra Nana :0)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hej Line. Det lyder helt ligesom mig det som du skriver. Skulle du selv betale indgrebet, eller kunne du få det betalt offentligt? Og hvis du kunne vælge om, ville du så få lavet indgrebet igen?
    Kh

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min hemmelighed...