Et hudløst, ærligt foredrag!

Min hemmelighed…

Okay. Det her bliver et langt men utrolig ærligt indlæg. Jeg har en masse tanker, som jeg gerne vil dele med jer. Det er tanker og følelser jeg aldrig før rigtig har sat ord på.

Jeg har efterhånden mødt rigtig mange, som inspirerer mig i mit arbejde, som personlig træner. Rigtig mange af dem har alle en historie og noget de bærer rundt på, som har gjort, at de arbejder og laver det, de gør den dag i dag. Ofte har de været overvægtige og tabt sig, eller haft det psykisk hårdt og kommet ovenpå, været syge og er blevet raske igen eller oplevet smerte, der har begrænset dem i at gøre nogle ting, som de så kan nu. Andre har været igennem en spiseforstyrrelse eller en streng diæt og træning, stået på en scene og gjort deres aller bedste i deres vildeste form. Alle har de overkommet og overvundet noget stort – for dem, og lige netop det, føler de, at de gerne vil give videre til andre i samme situation. Være motivatoren for andre!

Jeg elsker mit arbejde, jeg holder af alle dem jeg hjælper, som kommer til mig med ønsket om et vægttab, mere energi, mere overskud, lysten til at finde motivationen for at træne på egen hånd og bare være glad for sig selv. For jeg elsker at have en sund og aktiv hverdag, og at kunne give ud af den glæde, som jeg har, er det bedste. Men hvad er min historie, min hemmelighed?

image

Jeg har ikke været på streng diæt og stået på en scene, jeg har ikke været syg eller psykisk ramt og jeg har ikke været overvægtig og tabt mig fx 10-15 kg. Men jeg har haft det rigtig svært med mig selv, som den jeg er. Jeg har altid været hende den høje, lidt tunge og langsomme pige, som altid bare rødmede og ikke turde sige noget højt. Det har sat sine spor og jeg har aldrig rigtig troet på mig selv. Det er faktisk noget, som i den grad er gået op for mig, siden jeg startede hos min træner Philip (Rebelsport_). Han har fået mig til at gøre nogle ting, jeg slet ikke troede jeg kunne. Hvorfor? Fordi jeg altid føler mig for tung i røven, for at sige det lige ud.

I gymnasiet (primært 3.g) havde jeg svært ved at slippe kontrollen over min træning. Jeg ville bare træne, træne og træne, og være tynd. Jeg vejede på et tidspunkt 55 kg (jeg er 176 cm høj), ikke en voldsomt lav vægt, men jeg vejer i dag 70 kg, så der er en forskel, især på muskelmassen 😉 Jeg stod på min crosstrainer, som jeg havde derhjemme på terrassen i min. 45 min. hver dag (jep, med overtøj på og vanter når det var koldt!), og da der åbnede et fitnesscenter i min hjemby, var jeg der hver dag. Jeg døjede med en del mave problemer, og min kost bestod mest bare af havregryn med mælk til morgenmad og brød og gulerødder i løbet af dagen, og så aftensmad. Jeg skar al fedt væk fra kød, og kunne slet ikke have hvis der var den mindste fedtkant på. Jeg følte, at min mave reagerede på alt, hvad jeg spiste. Jeg har aldrig rigtig fået undersøgt mere end, at jeg ved jeg ikke har gluten- og laktose allergi, men at jeg er overfølsom over for det.

Da jeg efter 3.g tog til København og flyttede sammen med min daværende kæreste, gik min crosstrainer-træningsmani over til spinning, og jeg gik til det min. 4 x ugen. For at gøre en lang historie kort, gik der et par år og jeg fik øjnene op for styrketræning og sund kost. Jeg havde oprindelig en drøm om at læse en bachelor i sundhed og ernæring, men jeg fik andre ideer og har siden hen taget et par andre uddannelser, før jeg ligesom fandt tilbage til det jeg egentlig ville fra starten, da jeg flyttede til København: At arbejde med mennesker, sundhed, træning og ernæring.

Da jeg læste til kontorassistent i 2012 faldt jeg over en 12 ugers kur: ‘Farvel mavedelle’. Det var starten til mit Paleo-trip jeg havde i næsten et år. Jeg kørte den utrolig strict, drak ikke alkohol, spiste ekstremt sundt, trænede 4-5 x ugen (både styrke og cardio) og var ikke særlig social. Jeg lod mig i den grad begrænse af min livsstil. Siden hen er jeg heldigvis kommet på andre og bedre tanker, men det har da sat sine spor.

Jeg kan stadig mærke min træning- og sundheds afhængighed, den der kontrol jeg har svært ved at slippe og jeg tror, at jeg tilbage i gymnasiet og igen i 2012-13 led en smule af ortoreksi (besat af at være ekstrem sund og træne meget). Jeg skal ikke begynde at sætte en diagnose på mig selv – men jeg vil gerne prøve at sætte ord på, hvad jeg føler jeg har været igennem, og hvis jeg på den måde kan hjælpe andre i samme situation.

Jeg har i dag et meget bedre syn på sundhed, men vil gerne være endnu bedre til at slippe min egen kontrol en gang i mellem. Jeg vil gerne tro mere på mig selv og på at jeg kan meget mere end jeg tror. Af den grund træner jeg hos Philip, og så starter jeg et nyt og spændende projekt med Sara aka. Healthyskinnybitch i den her uge.

For mig er det vigtigt at have et sundt og fornuftigt forhold til kost og træning, men i den grad også til en selv. Det handler i sidste ende om at finde sin sunde balance, og den er jeg så småt ved at have fundet 🙂 Jeg elsker at blive udfordret, men jeg vil altid have både mit hoved og hjerte med.

 

   

1 kommentar

  • Katrine

    Dejligt med et ærligt indslag! Og jeg kan så meget genkende det! Jeg har haft perioder hvor jeg trænede 6-7 gange i ugen, spiste kun sundt og ingen alkohol- men hey! Det gjorde mig overhovedet ikke glad, jeg var trist og usocial, og kunne kun snakke kost og træning når jeg endelig så mine veninder! Idag er jeg ved at lære at kombinere det og ikke have dårlig samvittighed over at spise slik, eller lægge i sengen en hel dag efter en bytur! Og jeg hsr aldrig haft det nedre og været gladere! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et hudløst, ærligt foredrag!